Vi kan ikke sige noget om forholdene på plejehjemmet, hospitalet eller institutionen, hverken på facebook eller til journalister - det er diktat fra ledelsen.
Der står i grundloven, at alle har ret til at ytre sig.
Men i de offentlige institutioner, får folk diktat om, at de ikke bør udtale sig offentligt om forringelser af den service, de giver borgerne.
Det viser en ny undersøgelse blandt ansatte i det offentlige. Knap hver femte svarer, at ledelsen på deres arbejdsplads har givet udtryk for, at der ikke var fri tale om dårlige forhold i pressen eller på Facebook.
”Det kan være et vink med en vognstang om, at det ikke er velset. Det kan også være et lodret diktat,” siger Dennis Kristensen, forbundsformand i FOA, der organiserer offentligt ansatte inden for omsorgssektoren.
Undersøgelsen er lavet blandt FOA's medlemmer.
”Det er helt galt. Jeg er overrasket og deprimeret over, at vi kan blive ved med at have en så stor andel af ledere, der ikke ved, hvordan ytringsfriheden er for offentlige ansatte,” siger Dennis Kristensen.
Mundkurv på
Mens 23 procent af FOA’s medlemmer ifølge undersøgelsen har fået besked fra ledelsen om, at de og deres kollegaer ikke bør ytre sig offentligt om forringelser for borgeren, siger størstedelen – 60 procent – at det ikke sker hos dem.
De mange, der siger, at de har fået besked om at tage mundkurv på, overrasker ikke Tim Knudsen, professor emeritus fra Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.
”Jeg er ret sikker på, at sådan noget foregår i en ret vid udstrækning. Lederne vil ofte opfatte tilkendegivelser eller oplevelser om dårlige forhold som en kritik af dem som ledere og som noget, der måske vil bringe deres stilling i fare,” forklarer Tim Knudsen.
Solopræstationer koster dyrt
Syv ud af ti offentligt ansatte er ifølge samme undersøgelse enten helt eller delvist enige i, at det vil have negative konsekvenser for dem, at udtale sig om kritisable forhold i pressen eller steder som Facebook.
Og Tim Knudsen konstaterer, at det formodentligt er lykkes at få folk til at tie stille i langt de fleste tilfælde. Ifølge ham betyder det, at forskellige former for problematiske og kritisable forhold aldrig ser dagens lys.
”Det kan koste dyrt at kritisere sin arbejdsplads offentligt. Solopræstationer er almindeligvis dømt til at ramme den enkelte. Man kan minimere risikoen ved at være flere om det og inddrage sin fagforening," siger han.
KL skeptisk over for data
Ifølge Tim Knudsen er det eneste, der kan åbne op for en mere åben kritik på arbejdspladser, at arbejdstagerne gør det i fællesskab.
FOA's formand mener, at politikerne i landets kommuner sammen med Kommunernes Landsforening, KL, bør understrege overfor lederne, at de ikke må begrænse de ansattes ret til at udtale sig.
Men hos KL er man ikke enige i, at det nødvendigvis er lederne, der er skyld i, at medarbejderne har den opfattelse.
”Vi ved ikke, hvad det dækker over, at de har fået det indtryk. Det kan også dække over, at man har haft en god dialog på sin arbejdsplads om, hvad egentligt lige er klogt her," siger Michael Ziegler, formand for KL's Løn- og Personaleudvalg.
Han understreger, at KL ikke anerkender undersøgelsens resultat.
KL åben for drøftelse
"Jeg vil understrege, at jeg ikke utvetydigt lægger undersøgelsen til grund. Men jeg vil godt slå fast, at hvis der hist og pist skulle være en leder, som mere eller mindre har givet en medarbejder et diktat om, at de ikke må bruge deres ytringsfrihed, så tager jeg og KL selvfølgelig afstand fra det," siger Michael Ziegler.
Sådan fordeler svarene sig for de 2.186 medlemmer, der har deltaget og besvaret spørgsmålet i FOA's medlemsundersøgelse. Der er blevet stillet følgende spørgsmål:
Har ledelsen på din arbejdsplads givet udtryk for, at du og dine kolleger ikke bør ytre jer i offentligheden om forringelser i den service, I yder til borgerne? (Fx i pressen, på Facebook og lignende).
- Ja: 23 procent
- Nej: 60 procent
- Husker ikke/ved ikke: 18 procent