Ansatte er mere trygge: Vagter får lov at blive foran byretterne
Forsøg med vagter ved byretter forlænges, efter trygheden blandt personalet i retsbygningerne er steget.
Fem byretter har det seneste år på forsøgsbasis haft vagter og sikkerhedskontrol ved indgangen. Ordningen forlænges nu i halvandet år.
Fem byretter har det seneste år på forsøgsbasis haft vagter og sikkerhedskontrol ved indgangen. Ordningen forlænges nu i halvandet år. Foto: Scanpix/arkiv


Uniformerede vagter, metaldetektorer og gennemlysning af medbragte tasker.

Sådan har det i det seneste år set ud ved indgangen til fem af landets største byretter, og forsøgsordningen bliver nu forlænget i yderligere halvandet år frem til udgangen af 2017.

Ifølge en evaluering fra Domstolsstyrelsen har vagterne i døren nemlig øget følelsen af tryghed blandt rettens personale betragteligt.

Blandt de fem byretter er Retten i Aalborg, hvor retspræsident Christian Lundblad er glad for, at vagterne bliver.

- Den tryghed, der er ved, at de folk, der kommer ind i retten, rent faktisk ikke har våben eller andre farlige genstande med, har betydet en betydelig øget tryghed, siger han til DR.

- Det kan godt være, at vi har levet 100 år uden vagter, men tanken nu om ikke at have dem er ganske svær at forestille sig.

Ordningen med vagter blev indført 1. juli sidste år efter det såkaldte morfar-drab i fogedretten i København i september 2014.

Her troppede den 68-årige Jørgen Saugsted op med et oversavet jagtgevær til en sag om samkvem og sårede sin tidligere svigersøn og dræbte dennes advokat, Anders Lindholt.

I den efterfølgende virak blev der i første omgang afsat penge til et års forsøg med vagter for at undersøge, om det med tiden skal rulles ud som en permanent løsning ved de danske retsinstanser.

Domstolene har brugt en opsparingskonto til at finansiere de løbende omkostninger på cirka 11 millioner kroner om året.

Og det er ifølge den københavnske forsvarsadvokat Peter Trudsø penge ud ad vinduet.

- Det er spild af penge. Hvis man bruger mange millioner kroner på det her om året, så synes jeg, at man skal sætte mere intelligent ind med adgangskontrol foretaget af politiet ved de sager, hvor der vurderes at være en sikkerhedsrisiko.

- Det med at kontrollere alle besøgende - herunder også advokater - er meningsløst og skaber bare en falsk tryghed, siger han.

Men hvis det nu betyder, at personalet i retsbygningerne går tryggere på arbejde?

- Jeg ønsker de ansatte alt det bedste, men man må også se på, hvad det reelt er af fund, der begrunder en fortsat kontrol, og så holde det op i mod, at det unægteligt sender et signal om lukkethed, når man laver en mur af kontrol.

- Vidner, domsmænd og andre får måske et indtryk af, at det er et farligt sted at være og bliver unødigt bange, siger Peter Trudsø.

Domstolsstyrelsen vil nu analysere sikkerheden omkring alle retter for at vurdere, om adgangskontrollen skal udvides til andre retsinstanser.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.