Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Anni og Erik sætter eks-svigermor på gaden

Først fik hun huset på livstid, men så tog Erik huset tilbage. Nu skal Erik og Anni bo der.

12. sep. 2011 kl. 12:58 (opdateret kl. 13:21)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Erik Damgaard har sat eks-svigermor på gaden. Nu vil han selv bo i huset, han købte til hende.
Erik Damgaard har sat eks-svigermor på gaden. Nu vil han selv bo i huset, han købte til hende. Foto: Andreas Bang Kirkegaard / POLFOTO
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Engang var Erik Damgaard milliardær og havde nok at rutte med. Pengene brugte han blandt på at købe et lille hus til sin svigermor i Gentofte.

Huset var en gave på livstid, lød det dengang, men nu har situationen ændret sig. Erik er gift med Anni Brinch, milliarderne er forsvundet, og de vil gerne have huset tilbage, skriver Ekstra Bladet.

"Da jeg købte det til hende, var jeg gift med Signe. Det er jeg ikke mere, og Signe har fået penge. Og jeg spurgte allerede for lang tid siden Signe, om det var rimeligt, at hendes mor skulle bo i mit hus. Det kunne hun godt se. For hvorfor skal min eks-svigermor bo i mit hus," siger Erik Damgaard til Ekstra Bladet.

Signe og Erik blev skilt i 2006, og Signe Damgaard fik angiveligt 50 millioner kroner som et engangsbeløb efter skilsmissen. Dem har hun passet bedre på end Erik og har nu købt et nyt hus til sin mor for tre millioner kroner.

Huset i Gentofte er 128 m2 stort, og svigermoren har boet der siden 2002.

Fremover skal Anni, Erik og deres datter Victoria bo i huset, men det er usikkert, om Anni når at være med til flytningen. Hun er nemlig blevet idømt to års ubetinget fængsel for rufferi og venter på at afsone sin straf.

Kilde: Ekstra Bladet

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites