Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Anni er i jobtræning i Vanløse

Den rufferidømte Anni Brinch, der tidligere hed Fønsby, har snart afsonet sin straf. Derfor er hun kommet i jobtræning som frisør.

16. aug. 2012 kl. 09:20
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Her ses Anni foran retten i Odense, hvor hun i 2011 blev idømt et år og seks måneder for rufferi.
Her ses Anni foran retten i Odense, hvor hun i 2011 blev idømt et år og seks måneder for rufferi. Foto: Scanpix Danmark
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Når borgere i Vanløse i disse dage går forbi frisør Karishma, drejer nysgerrige hoveder sig en ekstra gang, og måbende blikke fæstnes mod én bestemt frisør i salonen.

Hun hedder ikke længere Fønsby, men den er god nok. Det ER den skandaleramte bordelmutter, der har dannet par med den tidligere it-milliardær Erik Damgaard.

Det skriver Billed-Bladet, der har besøgt Annis nye arbejdsplads.

Den tidligere jetsetter, der blev kendt i reality-programmet 'Erik & Anni goes to Hollywood', har allerede fundet sig godt tilpas på sin nye jobtræningsplads. Den har hun fået som en del af en resocialiseringsproces, der skal gøre Anni klar til et liv uden for fængslet - og den nye frisørelev har med glæde taget imod tilbuddet.

- Jeg er tilbage, hvor jeg startede. For 15 år siden arbejdede jeg i en skønhedsklinik, så det er ikke nyt for mig. Selvfølgelig er der sket meget, men jeg har været på kursus, har bestået og fået diplom. Jeg er rigtig glad for at være her, siger den tidligere bordelmutter til Billed-Bladet.

Da Anni begyndte afsoningen af sin fængselsdom for rufferi, var hun stadig sammen med manden Erik Damgaard. Nu er hun separeret og lever i fængslet med parrets fælles datter. Det har været en hård erkendelse, men Anni er ikke klar til at tage Erik til tilbage, hvis han igen skulle komme på andre tanker.

- Erik er mit livs kærlighed, og jeg elsker ham stadig, men jeg er nået dertil, at jeg ikke kan byde mit barn det mere, siger Anni Brinch, der derfor afviser at parret kan finde sammen igen, som det skete sidste gang, Erik brød med Anni.

Anni drømmer nu kun om dét liv, hun skal skabe for sig selv og datteren Victoria, når hun bliver løsladt.

Kilde: Billed-Bladet

Foto: Skilsmisse-epidemi: Kendissernes sommer-brud

Foto: Se de kendtes kamp mod Se og Hør

Læs også: Anni vælter sig i mænd

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites