Annette Heicks trusser til salg i Netto
Den populære entertainer har i denne uge lanceret sin egen vinterkollektion i discountkæden.
For blot 29 kroner kan et par trusser fra Annette Heicks tøjkollektion 'Fryd' blive dine.
For blot 29 kroner kan et par trusser fra Annette Heicks tøjkollektion 'Fryd' blive dine. Foto: SCANPIX arkiv og NETTO


Annette Heick har mange jern i ilden. Hun er entertainer og blogger, og hun skal sammen med sin mor Hilda udfylde værtsrollen, når der næste måned er dansk Melodi Grand Prix.

Men Annette Heick står også bag tøjkollektionen 'Fryd', og i denne uge landede en række nye produkter på hylderne hos discountkæden Netto, som sælger Annette Heicks kreationer.

Fra fars pige til frækt undertøj: Annette Heick fylder 44

Med Annette Heicks egne ord er filosofien, at det for hende er en luksus at kunne købe tøj dér, hvor hun køber dagligvarer.

'Fryd'-mærket så dagens lys i sommer, og nu er der altså kommet nye varer fra Annette Heick, som denne gang lancerer både trusser, strømper og halstørklæder samt t-shirts og bukser, der er velegnede til at hygge og sove i nu, hvor vejret er i den kølige ende af skalaen.

Prisen er som alt andet i Netto til at have med at gøre ... 

Sådan præsenterer Netto det nye tøj fra Annette Heick. Illustration: NETTO

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.