Annette Heicks mand kæmper: Her er hans første skridt
Jesper Vollmer er ved at genvinde førligheden igen efter den frygtelige ulykke i Thailand for to måneder siden.
Familien Heick - Jesper, Annette og sønnerne Eliot og Storm - samlet på Rigshospitalet, hvor han er indlagt.
Familien Heick - Jesper, Annette og sønnerne Eliot og Storm - samlet på Rigshospitalet, hvor han er indlagt. Privat


Han er en fighter, Jesper Vollmer, som for to måneder siden brækkede nakken i under en ferie i Thailand, hvor han blev slået omkuld af en kæmpebølge.

Jesper Vollmer tog i sidste uge de første skridt efter ulykken, som fandt sted på det, der skulle have været et tiltrængt pusterum fra den travle hverdag sammen med hustruen Annette Heick og parrets to sønner.

Med hjælp fra et kompetent fagpersonale på Rigshospitalet i København er Jesper Vollmer i færd med genoptræningen (se fotoet nederst i artiklen). Og fredag i sidste uge tog han sine første skridt - ifølge bt.dk med hjælp fra et såkaldt exoskelet, et computerstyret skelet, der hjælper ham med at holde kroppen oppe og måler hver en bevægelse og styrken i hans krop.

Takker de ansatte på Riget

Jesper Vollmer, der til hverdag er køkkenchef i Kongehuset, jubler på sin Instagram-profil over de dygtige mennesker, der hjælper ham i hans kamp om at genvinde førligheden:

"Jeg er så vild med hele staben her under min genoptræning. De er så kompetente og fuldstændig på mig som patient," skriver han og fortsætter:

"Havde slet ikke forestillet mig så varme, dedikerede, professionelle og fantastiske mennesker. Det er alt fra sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter og læger til rengøringspersonale, køkkenet og viceværten. Man føler, at man pludselig har fået en kæmpe pose nye venner. Tak for jer".

Til bt.dk siger Annette Heick, at hendes ægtemand har haft en positiv indstilling gennem hele forløbet, og at han i dén grad er en fighter. Han kunne, siger hun, lige så godt have lagt sig i fosterstilling. Men det har slet ikke været tilfældet.

Jesper Vollmer har lagt en lille video op, hvor man ser ham tage sine første skridt - se den - klik her

Jesper Vollmer foreviget, da han tog de første skridt efter ulykken. Foto: Privat

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.