Dagen før Folketingsvalget smider landets tidligere statsministerfrue en kærlighedserklæring afsted på Facebook efter sin mand, Anders Fogh Rasmussen.
"Så er det 37 år siden, at brylluppet stod i Kirke Sonnerup kirke og blev fejret på Vibekærgård," filosoferer Anne-Mette Rasmussen i en update.
"Abraham Lincolns ord passer godt til os: "It's not the years in your life that count, it's the life in your years." Og sikke et liv med masser af oplevelser, men det bedste er vores tre børn og seks børnebørn!"
Anne-Mette Rasmussen har været Foghs trofaste støtte i alle hans travle år, der blandt andet har budt på statsministerposten samt jobbet som Nato-boss.
Selv sprang Anne-Mette Rasmussen ud som dansemus i femte sæson af 'Vild med dans' - hvilket førte til lidt af en livsomvæltning for den pædagoguddannede Anne-Mette, der sagde sit job op for at hellige sig dansen og sin foredragsvirksomhed samt bogskrivning.
Anne-Mette Rasmussens kærlige update, som den ser ud på Facebook.