Kære danskere. Pas på - I ønsker ikke arbejdsvilkår som i Irland.
Sådan lyder det fra 32-årige Anna, der følger sagen om Ryanairs indtog i Danmark på afstand. Hun er uddannet markedsføringsanalytiker fra Danmark, og har arbejdet fire år i Irland.
- Der er konstant pres og utryghed. Man er ansat på korte kontrakter, og tit får man først at vide på sidste arbejdsdag, om man er blevet forlænget, fortæller Anna, der foretrækker at være anonym af hensyn til sin arbejdssituation.
De seneste måneder har Ryanair skabt debat blandt danske politikere, efter det irske lavprisflyselskab har meldt sin ankomst til Danmark, men samtidig afvist at tegne overenskomst. Flere har kritiseret selskabets lave løn og dårlige arbejdsvilkår.
Anna håber, at hendes historie kan åbne danskernes øjne for, at Ryanair-sagen ikke kun handler om ansatte i flybranchen. I Irland er mange nemlig ansat på såkaldte "skraldespands-kontrakter", fortæller hun.
- Mange af os har ikke ret til pension, feriepenge og løn under sygdom. Man ved aldrig, om man pludselig bliver fyret, fordi ens stilling bliver nedlagt eller flyttet til udlandet, fortæller hun.
Når markedet bestemmer alt
Annas erfaringer fra det irske arbejdsmarked er ikke enestående.
I Irland er korte vikariater, utrygge ansættelsesforhold og manglende rettigheder udbredt i mange brancher, siger arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet.
- Irland er et eksempel på, hvordan det ser ud, når næsten alt er overladt til markedskræfterne, og når arbejdsgiverne har hele magten, modsat i Danmark, hvor magten er mere afbalanceret mellem arbejdsgivere og fagforeninger, siger han.
Det betyder, at man i Irland ofte ansættes på individuelle kontrakter, der for manges vedkommende er midlertidige. Den type arbejdskraft behandles tit som anden- og tredjerangsmedarbejdere, forklarer Henning Jørgensen.
Ligesom Anna ser han også en reel risiko for, at den slags arbejdsforhold kommer til Danmark.
- Hvis man fortsætter den liberalisering, man er i gang med, skal almindelige lønmodtagere bestemt være bekymrede. Hvis markedet får lov at bestemme alt, tager Fanden de sidste. Og der er altid nogen, der er de sidste, siger Henning Jørgensen.
Presset til at være selvstændig
Anna oplevede blandt andet, at recruitere forsøgte at presse hende til at oprette sig som selvstændig, så hun ikke havde samme rettigheder som lønmodtagerne.
Hun var også vidne til, at en kollega mødte tilbage på job efter at have været alvorligt syg i tre uger, blot for at finde ud af, at stillingen i mellemtiden var blevet nedlagt og outsourcet til udlandet. En anden kollega fik pludselig sat sin løn markant ned på første arbejdsdag.
Mange har dog også fine kontrakter med høj løn og gode forhold - men det er et lotteri, hvor man både skal være dygtig og heldig for at vinde.
Alligevel fortryder Anna ikke, at hun sagde ja til at arbejde i Irland.
- Jeg vil gerne have international erfaring, og det er fint nok at prøve noget usikkert, når man er ung og gerne vil opleve noget. Men jeg kunne ikke forestille mig at arbejde under så utrygge forhold, hvis jeg for eksempel skulle forsørge en familie. Så jeg synes, danskerne skal vide, hvad de risikerer, hvis de først tillader firmaer med den slags arbejdsforhold. I risikerer at miste den tryghed og lighed, I har arbejdet så hårdt for, siger hun.
Annas fulde identitet er redaktionen bekendt.