Ann-Kristin er ikke kommet til en eneste samtale på alle de job, hun har søgt de seneste fem år.
- Jeg har søgt masser af arbejde. Men det er aldrig sket, at jeg blev indkaldt. Jeg får bare et brev om, at de har ansat en anden, siger 39-årige Ann-Kristin til Avisen.dk via en tegnsprogstolk.
Hun er født døv og på kontanthjælp, fordi hun ikke kan finde arbejde. Hun har ellers haft job på almindelige vilkår før, da hun boede i Norge og Sverige.
- Jeg kunne sagtens passe et arbejde. Jeg vil meget gerne. Jeg gider ikke sidde hjemme, siger hun.
Fra 1. april stiger presset på hende, for når kontanthjælpsloftet bliver indført, mister hun det meste af sin boligsikring. Hun oplyser, at fra 1. oktober får hun og hendes to børn på tre og fire år 2.500 kroner mindre at leve for.
Det bliver et farvel til mobil, tv, internet og buskort.
- Hvordan vil kommunen reagere, hvis jeg ikke kan tage mig af mine børn? Risikerer jeg at miste mine to børn, hvis jeg ikke kan forsørge dem?
- Det bliver meget svært. Børnene kommer i første række. Så må vi se, om der også bliver mad til mig. Men jeg kommer til at sige nej til så mange ting. Bare det at de kan gå til gymnastik, bliver der ikke råd til, siger hun.
Jagten på småjob
Fremtiden med 10.000 i kontanthjælp efter skat, max 960 kroner i boligsikring og så børnepengene bekymrer hende meget.
- Hvordan vil kommunen reagere, hvis jeg ikke kan tage mig af mine børn? Risikerer jeg at miste mine to børn, hvis jeg ikke kan forsørge dem? spørger Ann-Kristin.
Efter lovændringen skal hun udover at finde et fuldtidsjob også lede efter småjobs på grund af 225-timers reglen.
For finder hun ikke 225 timers ordinært arbejde i løbet af 12 måneder, bliver hendes kontanthjælp skåret med yderligere 1.000 kroner om måneden, indtil hun har optjent timerne.
- Det tror jeg ikke, at jeg kan få. Mange har ikke lyst til at tage i mod en døv. Der er mange fordomme. Og skal man bruge sin tid på at kæmpe for at skaffe seks ugers småjobs eller på at få et fast arbejde? spørger hun tvivlende.
Ann-Kristin har ellers både erhvervserfaring som kontaktperson for døve i syv år, hun har været postbud, og hun har truckcertifikat.
I en undersøgelse fra Det Centrale Handicapråd svarede 66 procent, at hvis de havde ansættelsesansvar, så var det kun mindre sandsynligt, at de ville indkalde en døv til samtale, selvom vedkommende havde de rigtige kvalifikationer.
Ved intet om sin økonomi om tre uger
Ann-Kristin voksede op i en lille by i Norge med 3.000 indbyggere. I den lille by kendte alle hende og vidste, hun var døv. Det var en ven af familien, der var med til at ansatte hende som postbud og sætte hende ind i jobbet.
- Men jeg lærte hele ruten på 100 kilometer på to dage, og passede mit arbejde uden problemer. Så mødte jeg en dansk mand og blev gravid, og to år efter flyttede vi til Danmark.
Her gik parret fra hinanden, og Ann-Kristin har ikke været i arbejde siden. Det er blevet til fem år på kontanthjælp.
Hun har ingen familie i Danmark, men børnene har deres far her, og hun synes, det er vigtigt, de bevarer en tæt kontant til ham. Så det er ikke en mulighed at flytte tilbage til Norge.
Ann-Kristin betaler 6.000 kroner i husleje for sin tre-værelses lejlighed i Odense og mener ikke, hun kan flytte til noget billigere.
Ventetiden de seneste måneder med uvished om, hvad hun og børnene får at leve af, har været hårde. Nu er der tre uger tilbage, til kontanthjælpsloftet kan træde i kraft.
- Jeg vil bare gerne have det så normalt som muligt, som det var før. Nu ved jeg ingenting om, hvad der sker efter 1. april, siger hun.
"Vær sød at henvise mig til PostDanmark"
Flere partier udenfor blå blok har foreslået, at handicappede undtages fra 225-timers reglen, fordi de har særligt svært ved at finde arbejde. Det er Ann-Kristin helt enig i.
Hun er vred over, at det nu bliver endnu vanskeligere at være døv, og hun oplever ikke at få hjælp på Jobcenteret.
- Døve skal bare skubbes til side. Døve oplever så mange barrierer og forhindringer, siger hun.
Hun er skuffet over jobcenteret. Som døv kan hun faktisk tilbyde en arbejdsplads, at der følger en tolk med hende op til tyve timer om ugen.
- Jeg har sagt: Vær sød at henvise mig til PostDanmark, der har jeg erfaring. Jeg troede, de ville støtte. Men der sker ikke noget, siger hun.
Kommunen sendte hende i otte ugers arbejdsprøvning, men da hun mødte op, var der ifølge Ann-Kristin ingen tolk eller anden hjælp til at hjælpe hende med at vise, hvad hun skulle lave.
- De stod bare og talte en masse til de andre. Ingen kom hen til mig eller havde tid til at vise, hvad jeg skulle. Så tog jeg hjem. Sådan kan kommunen ikke sende mig ud, siger hun.