Anklager: Menneskesmuglere skal fængsles i en måned
Anklageren vil have formodede menneskesmuglere bag flygtningetragedien i Østrig varetægtsfængslet i en måned.
De fire menneskesmuglere formodes at være en del af en større smuglerring, der lukrerer på de mange mennesker, der er drevet på flugt. (AP/Paolo Santalucia/POLFOTO)
De fire menneskesmuglere formodes at være en del af en større smuglerring, der lukrerer på de mange mennesker, der er drevet på flugt. (AP/Paolo Santalucia/POLFOTO) Foto: Polfoto, AP, Paolo Santalucia/free


De fire menneskesmuglere, der er mistænkt for 71 flygtninges død i en efterladt lastbil i Østrig, skal indtil videre varetægtsfængsles i en måned, hvis det står til anklageren.

Det fremgår af et retsmøde, som er begyndt i Ungarn lørdag eftermiddag

De fire mænd - tre bulgarer og en afghaner - skal varetægtsfængsel på grund af "forbrydelsens særlig hårde karakter, de smuglede menneskers efterfølgende død og udførelsen af ulovlig menneskesmugling på en meget organiseret måde."

Varetægtsfængslingen skal pågå, mens man yderligere undersøger omstændighederne ved torsdagens tragedie.

Her fandt man en efterladt lastbil på en motorvej i Østrig. I kølerummet fandt man ligene af 71 syriske flygtninge, som efter alt at dømme var døde af iltmangel.

Af de 71 flygtninge var der fire børn og otte kvinder.

Politiet oplyser, at de fire mænd er en del af en omfattende bulgarsk-ungarsk ring af menneskesmuglere.

/ritzau/AFP

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.