Ifølge en hed debat på Facebook og Fredericia Avisen har tilhængere af ISIS lavet nye klistermærker med skriften "Support or Ummah" Nedenunder findes ISIS-logoet.
Danske veteraner raser på Facebook. De anklager ISIS-tilhængerne for at misbruge deres logo "Den gule sløjfe" som har en helt anden betydning.
"Den gule sløjfe" er et varemærke for Familienetværket Fredericia, der indsamler penge til danske soldater og pårørende igennem humanitært arbejde.
“Jeg blev i går gjort opmærksom på sagen og kan oplyse, at Familienetværket vil behandle den sag på nøjagtig samme måde som vi har håndteret andre tilsvarende sager om krænkelse af vores varemærke "den gule sløjfe". Derudover har vi ikke yderligere bemærkninger til sagen pt., oplyser Jane Svanborg Pedersen til Fredericia Avisen.
Flemming Vinter, formand for Hærens Konstabel- og Koporalforening mener dog ikke at anklagen holder i retten:
"Uden at være ekspert i ophavsrettigheder, så tror jeg ikke, at den i avisen fremstillede version med støtte til ISIS kan anklages for at være brud på vores rettigheder, da den jo – trods alt – er meget anderledes."
Kilde: denkorteavis.dk og Facebook