Hvis man med tal skal gøre status over Anja P. Blochs liv, kunne regnestykket se nogenlunde sådan her ud:
Anja er 46 år.
Da hun var 14, begyndte hun med alkohol.
Som 17-årig var det stofferne, hun blev hooked på.
23 gange har hun været i døgnbehandling for at komme ud af sit stofmisbrug.
Hun har haft 0 job.
Ny jagt på småjob
Hvis et flertal i Folketinget torsdag som ventet torsdag vedtager den såkaldte 225-timers regel sammen med det nye kontanthjælpsloft, skal Anja P. Bloch og andre i samme situation som hende per 1.april indlede en jagt på småjob.
For med den nye regel skal alle, der har været på kontanthjælp siden sidste efterår eller længere, skaffe sig mindst 113 timers almindeligt arbejde inden 1. oktober i år.
Hvis de ikke når det, bliver deres kontanthjælp sat 1.000 kroner ned per 1. oktober.
Det bliver noget af en udfordring for Anja P. Bloch, som aldrig har haft et arbejde.
- Jeg kom i behandling første gang, før jeg var gammel nok til at have nået at få et arbejde, siger Anja P. Bloch.
Som en depression
Hun får stadig metadon én gang om dagen, fordi det har en antidepressiv effekt på hende.
Måden man får det på, er i sig selv en hindring for at arbejde, mener hun.
- Du skal møde op tre gange om ugen. Så er du tvunget til at tage et helt døgns dosis på en gang, selvom du så bliver skæv, siger hun.
Ifølge Anja er det sådan, fordi man ikke må få metadon med sig, fordi det kan føre til videresalg.
- De sidste tolv timer, inden du kan få igen, bruger du så på at løbe rundt og låne penge til at købe stoffer, så du kan klare dig de sidste timer. Hvad er fornuften i det? spørger hun.
Anja P. Bloch tror ikke på, at der 225 timers arbejde til hende om året.
- Stofmisbrug er ligesom depression. Det kommer og går i nogle bølger, der ikke er til at forudsige. Pludselig er der en uge, hvor jeg ikke kan komme op, og jeg ved ikke fra dag til dag, hvordan jeg har det. Det er der ingen arbejdspladser, der kan rumme, siger hun.
Idéen med kontanthjælpsloftet og kravet om 225-timers arbejde er at gøre det mere attraktivt at arbejde frem for at få kontanthjælp.
Alt eller intet-følelse
Kun en ud af fire kontanthjælpsmodtagere er erklæret jobparate. For tre fjerdedele har kommunerne vurderet, at sygdom, problemer eller manglende kvalifikationer gør dem ud af stand til umiddelbart at få et job.
Men kravet om 225-timers arbejde kommer til at omfatte alle, hvis de ikke bliver personligt fritaget.
Anja P. Bloch mener ikke, det er måden at få hende ud i job for første gang nogensinde.
- Det bliver et pres. Hvis ikke du kan klare det, er du på røven. Det er en alt eller intet-følelse, og præcis det pres kan jeg ikke klare, siger hun.
- Jeg kender virkelig mange stofmisbrugere, og jeg tror, der er tre, der vil kunne have et arbejde. Og så vidt jeg ved, har de allerede job.
Anja P. Bloch er initativtager til og formand for Brugernes Akademi, der er en forening for stofbrugere. Initiativet har fået støtte fra Københavns Kommune og Socialministeriet. Men Anja P. Bloch har fået ansat en antropolog til at styre projektet.
- Jeg er slet ikke stabil nok til at få løn. Jeg rådgiver ministre og afgiver høringssvar og bliver brugt som vidensperson, men jeg er på kontanthjælp, siger hun.
Rummeligt arbejdsmarked efterlyses
Anja P. Bloch peger på, at hvis man taget et lille rengøringsjob, bliver lønnen modregnet i kontanthjælpen.
Hun drømmer om en arbejdsplads, hvor stofmisbrugere kunne komme, lige når de orkede og arbejde så længe de kunne - og gå derfra med et gavekort til Føtex.
- Det kunne de bruge til is, når de skulle se deres børn, eller sælge det udenfor for Føtex, hvis de heller ville have pengene. Så skulle de ikke stjæle den dag.
Hun mener, det kunne give nogen smag for at tjene penge.
- I stedet som nu, hvor man bliver trukket det samme beløb i kontanthjælp, hvis man tager et lille rengøringsjob. Det er hele tiden alt eller intet, og vi bliver gjort passive.
Hun mener, at mange har et forkert billede af stofmisbrugere: At hvis man bare får dem afvænnet, vil de sagtens kunne arbejde.
Men Anja mener, at stofferne er et symptom på, at der er tale om mennesker med traumer eller psykiske lidelser.
- Størstedelen ville aldrig have været ude på arbejdsmarkedet, selv uden stoffer. Folk tager ikke stoffer uden årsag. For samtlige stofmisbrugere har det en funktion, siger hun.