Anja Andersen afslører: Derfor har jeg aldrig fået børn
Anja Andersen kunne have valgt at få hormonbehandling, men valgte behandlingen fra fordi hun ikke ville udsætte krop eller psyke for presset.
Den altid dedikerede Anja Andersen vælger sine nevøer frem for adoption eller plejebørn, da hun får at vide, at hun ikke kan få børn selv.
Den altid dedikerede Anja Andersen vælger sine nevøer frem for adoption eller plejebørn, da hun får at vide, at hun ikke kan få børn selv. Foto: Claus Fisker/Scanpix/arkiv


"At stå her og ikke kunne få det ønske opfyldt føles som en meget konkret straf for at have prioriteret alt andet end mig selv hele livet".

Det fortæller det danske håndbold-ikon Anja Andersen i sin nyudkomne selvbiografi "Det er aldrig for sent at blive den man er".

Sætningen skriver hun i forbindelse med, at hun afslører, hvorfor hun ikke har fået børn.

"I et års tid har jeg ikke haft menstruation, og min læge sender mig til en undersøgelse, hvor blodprøverne viser, at jeg umiddelbart ikke kan få børn. Muligheden er, at jeg gennemgår en længerevarende hormonbehandling - og der vil stadig ikke være nogen garanti. Det ønsker jeg ikke at udsætte hverken min krop eller psyke for", citerer BT den nu 47-årige Anja Andersen for at skrive i bogen.

Beskeden gør hende ked af det, skriver hun. Børn har nemlig stået øverst på ønskelisten.

"Tårerne begynder at trille ned ad mine kinder. Jeg føler mit tab. Lader følelserne strømme gennem mig. Jeg opdager, at et åbent hjerte, som gør ondt, er bedre end et lukket hjerte, som lider", skriver Anja Andersen i bogen.

Hun opgiver også både adoption og at blive plejemor. Det kræver for kræver for meget. Hun har i stedet fået et tæt forhold til sin søsters to sønner.

"Som en vigtig voksen person i drengenes liv er jeg ikke i tvivl om, at deres behov vægter højere end mine egne. Og jeg ønsker ikke, at de skal se det som et svigt, at jeg forsvinder i kulissen for at tage mig af pleje- eller adoptivbørn".

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.