Anholdt våbenmand kan have forbindelse til Paris-angreb
I sidste uge blev mand anholdt med våben i det sydlige Tyskland. Han kan have forbindelser til angreb i Paris.


Der er grund til at tro, at en mand, der i sidste uge blev anholdt i det sydlige Tyskland med adskillige våben, har forbindelser til gerningsmændene fra angrebene i Paris.

Det siger ministerpræsidenten i delstaten Bayern, Horst Seehofer, ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Der er grund til at tro, at det er forbundet med hinanden, siger Seehofer på en partikonference.

Politiet i det sydlige Tyskland anholdt manden 5. november i forbindelse med et tilfældigt motorvejstjek.

I mandens bil fandt man "mange maskinpistoler, revolvere og sprængstoffer".

/ritzau/AFP

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.