Angst, sorg og vrede: Sådan lærer du at håndtere følelserne
Hvis du lærer at håndtere dine følelser, så er du på vej mod en bedre livskvalitet, forklarer psykolog Jørgen Rønsholdt.
Alle dine følelser er sunde og rigtige - derfor skal du ikke undertrykke dem, men lytte til, hvad de fortæller dig.
Alle dine følelser er sunde og rigtige - derfor skal du ikke undertrykke dem, men lytte til, hvad de fortæller dig. Foto: Scanpix/Modelfoto


Ligesom der findes grundfarver med en verden af nuancer imellem dem, findes der også grundfølelser. Også er der selvfølgelig et bredt spektrum af nuancer af disse følelser.

De fire grundlæggende følelser kommer til udtryk, når du bliver vred, glad, sørgmodig eller bange. Ifølge cand. pæd. psych. Jørgen Rønsholdt er der bred enighed om, at dette er de fire grundfølelser, selv om nogle teoretikere siger, der snarere er fem, seks eller flere.

– Det er ud fra disse fire grundfølelser, at alle andre følelser kan sammensættes, ligesom farvernes nuancer alle stammer fra grundfarverne. Det, som gælder for dem alle sammen – men måske i særdeleshed grundfølelserne – er, at jo bedre man lærer at håndtere dem, desto mere livskvalitet får man, forklarer han.

Når følelserne mangler: Jeg er en stor romantiker, men jeg bliver ikke forelsket – siger Søren Bregendal. Se mere her

Du må ikke gemme dine følelser væk
At lære at håndtere sine følelser betyder, at du accepterer, at de skal udleves, når de opstår.

– Et typisk forløb for enhver følelse er, at de opstår, hvorefter de opbygges. Herefter skal de helst udleves på en eller anden måde, for at man til sidst kan slappe af. Hvis man ikke udlever sine følelser og dermed opnår afslapningen i følelsen til sidst, vil følelsen ophobe sig i kroppen og komme til udtryk på en uhensigtsmæssig måde senere i livet, forklarer han.

Jørgen Rønsholdt er derfor modstander af det, som han kalder sygeliggørelse af følelser, siger han.

– Alle følelser er sunde og rigtige. Derfor skal de ikke behandles. Man kan ikke være for vred eller for glad. Man kan lære at blive bedre til at håndtere sine følelser, siger han.

Sådan lærer du at udleve dine følelser:

Angst
Angsten er en sund og brugbar følelse, som viser dig, at du står over for noget farligt. Jørgen Rønsholdt synes især, at følelsen er interessant, fordi den er væsentlig mere biokemisk og psykosomatisk målbar, end andre følelser er. Når du bliver angst, kan du opleve, at både huden, hjertet og tarmsystemet reagerer. Det sker, når kroppens alarmberedskab går i gang. Det er så at sige en on/off knap, og groft sagt betyder det, at enten er du angst, eller også er du ikke. I det moderne, vestlige samfund er der jo ikke mange sabeltigere, der truer os, men vi har stadig angsten bevaret som en følelse, når noget viser sig som et langvarigt trusselsbillede. Det kan for eksempel være truslen om, at du ikke er i stand til at klare dig selv. Det kan sætte sig som angst i kroppen, og hvis du ikke reagerer, kan det få dit følelsesliv til at tage varig skade. Det kan også være, at et bestemt menneske giver dig kvalme og ubehag, hver gang I mødes. Det kan være et udtryk for angst, fordi du føler dig truet af vedkommende. Hvis du alligevel er tvunget til at se vedkommende, kan du til sidst knække psyken på det. Angsten er psykens måde at sige: »Flygt eller kæmp.« Men ligesom med de andre følelser er angsten i bund og grund positiv. Du skal bruge angsten til at rydde op i dit liv. Hvis angsten for eksempel er præstationsangst, så skal du finde ud af, hvorfor du frygter ikke at slå til.

Thomas Vinterberg: Det gør ondt at blive skilt

Sorg
Følelsen af sorg kommer af oplevelsen af tab. Det er en vigtig følelse, fordi den fortæller dig, når du har mistet noget værdifuldt, og det skal man reagere på. Det sker ofte, at man får at vide, at nu skal man tage sig sammen i en sorgproces. Det skyldes, at vi i vores moderne samfund er enige om, at følelsen af sorg bør minimeres, og man skal skynde sig at komme videre. Men sorgen er sund, og den bør ikke sygeliggøres. Hvis du ikke får lov til at sørge, kan du risikere at blive hævngerrig, sur eller aggressiv. Vi skal give os selv lov til at være i det og på den måde lære at håndtere sorgen. Det er ret almindeligt at forsøge at indkapsle sorgen for at få den på afstand. Men på den måde risikerer man, at sorgen vender uhensigtsmæssigt tilbage i en anden og værre form senere i livet. Hvis en kvinde ikke har fået lov til at sørge over tabet af sin mand, vil det se ud som om, hun er kommet over det. Men i virkeligheden vil hun have langt sværere ved at tackle et nyt tab senere, hvis hun for eksempel mister sit arbejde. For ubearbejdet sorg sætter sig i systemet, og det kan man kun holde til et par gange. På et tidspunkt vil det sætte sig som en depression eller på anden måde uhensigtsmæssigt. Man siger jo også, at tårer renser sjælen. Det er der noget om. Det er i hvert fald godt at græde, når man føler sorg, for på den måde blive den udlevet.

Glæde
Glæden kommer, når vi føler os umiddelbart tiltrukket af noget, som vi har behov for. På den måde kan følelsen af glæde pejle os i retning af det, som er godt for os. Glæde er grobunden for al vækst i psyken. Det er dog også en følelse, som er truet af os selv som mennesker. Vi burde faktisk være meget mere glade, end vi er. En baby, der præsenteres for en glad og en sur smiley, kigger 90 pct. mere på den glade end på den sure, ligesom en baby smiler op imod 400 gange om dagen, mens en 16-årig er nede på 40 gange. Vi fratages altså den glade følelse gennem livet, og det er et problem, fordi al kreativitet kræver glæde. Glæde er et tegn på sundhed, og på samme måde er mangel på glæde et udtryk for en usundhed i følelseslivet. Psykolog Jørgen Rønsholdt tror, at en af grundene, til at vi mennesker har en tendens til at undertrykke glæde, er, at der ligger en uudtrykt holdning i samfundet om, at glæde og dumhed på en eller anden måde hører sammen. – Kan man være for glad? Det nærmeste, man kommer det, er vel lalleglad, forklarer han og understreger, at vi også skal passe på med at understrege glæden som en ærlig og god følelse af frygt for at virke smådumme eller tossede.

Er du alt for dygtig til at kritisere verden omkring dig? Måske peger fingeren indad, se hvorfor her

Vrede
Mange af os lærer fra barnsben, at vores vrede ikke er i orden. Vi hører tit som børn, at hvis vi skal være vrede, må vi gå ind på vores værelse. På den måde lærer børn at lægge låg på deres vrede. Men vrede er en følelse, der lige som alle andre følelser er sund og skal udleves. Hvis man oplever et split mellem, hvad man føler og det, som er tilladt at føle, så går det galt. Vrede oplever man typisk, når man trues, begrænses, eller ens behov ikke opfyldes. Følelsen er god, fordi man bruger den til enten at forsvare sig eller til at manifestere sine behov. Vreden fortæller dig, at det, der sker mod dig, er forkert. Når du mærker vreden, så skal du gå ind i den og kigge på, hvordan din vrede ser ud. Du skal udleve din vrede, og vis gerne dig selv og omgivelserne, at du har den. Udtryk dig vredt. På den måde kommer følelsen af vrede i udbrud, og det vil til sidst resultere i en afslappethed.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.