Anerkendt skuespillerinde sporløst forsvundet
Den amerikanske skuespillerinde Misty Upham har været forsvundet i en uge.
Misty Upham (tv) har ikke været i kontakt med hverken familie eller venner, siden hun forlod sin lejlighed søndag den 5. oktober.
Misty Upham (tv) har ikke været i kontakt med hverken familie eller venner, siden hun forlod sin lejlighed søndag den 5. oktober. Foto: Jory Sutton/AP


Hvad der er sket i skuespillerinden Misty Uphams liv søndag den 5. oktober er en gåde for politiet i byen Auburn tæt på Seattle.

Her valgte hun at forlade sin lejlighed, og siden har ingen hverken set eller hørt fra hende, skriver Toronto Sun.

Skuespillerinden der blandt andet spillede sammen med Julia Roberts og Meryl Streep i den anmelderroste "August Osage County", blev meldt savnet af sin far mandag den 6. oktober. Ifølge politiinspektør Steve Stocker modtog politiet et opkald om selvmord fra lejligheden, hvori Upham bor, men på det tidspunkt havde den 32-årige skuespillerinde allerede forladt sin lejlighed.

Politiet har modtaget lignende opkald fra lejligheden tre gange tidligere i år, og politiet i Auburn har af Uphams forældre fået at vide, at hun er i medicinalbehandling for psykiske problemer.

Der er fortsat ingen mistænkte eller spor at gå efter i hendes forsvinden, og politiet arbejder ud fra en teori om, at hun har forladt sin lejlighed frivilligt.

Upham blev i 2008 nomineret til en Independent Spirit Award for hendes birolle i filmen "Frozen River".

Newspaq

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.