Andreas Bo: Sådan erstatter vi værnepligt
Komikeren Andreas Bo er taget til Afrika og har fået en idé til at erstatte værnepligten.
Andreas Bo har fået rollen som Dirch passer i den kommende hyldestopsætning "Dirch". Lige nu er han i Afrika med Plan Danmark.
Andreas Bo har fået rollen som Dirch passer i den kommende hyldestopsætning "Dirch". Lige nu er han i Afrika med Plan Danmark. Foto: KHAN TARIQ MIKKEL/Polfoto


Komikeren Andreas Bo og kendisbloggeren Mascha Vang skulle have været på fælles tur til Afrika for at besøge deres nye planbarn. Men parret gik fra hinanden, og nu er Andreas Bo selv taget til Zambia. Og det har sat store tanker i gang i komikerens hoved.

- Jeg foreslår at vi ophæver værnepligten og indfører "tredje verdens pligt". Alle 18-årige skal ud i den tredje verden og hjælpe i tre måneder. Det ville faktisk også øge empatien for "vores egne", skriver den 48-årige komiker til et billede fra Afrika på sin Instagram.

Andreas Bo er taget til Afrika sammen med "Klassefesten"-skuespilleren Troels Lyby. Det to bliver snart kolleger i opsætningen "Dirch" hvor de skal spille henholdsvis Dirch Passer og Kjeld Petersen.

Efter bruddet med Mascha Vang har Troels Lyby altså overtaget rollen som "mor" for planbarnet, skriver Andreas Bo humoristisk på Instagram.

Grunden til at Andreas Bo, som er kendt for sit gummiansigt, har valgt at udtale sig så politisk er, at han mener, der hersker en "forkert" holdning blandt befolkningen.

- Både da Mascha og jeg støttede Syrien-indsamlingen, og nu hvor jeg er i Afrika for Plan Danmark, har jeg mødt holdningen: "Skulle vi ikke hjælpe vores egne først"? Og her må jeg sige - den holdning er forkert. Det er ikke et enten eller. Der er ikke noget "vores egne". Dem, vi skal hjælpe, er dem, vi ved, har brug for hjælp. Zambia er smukt og trøstesløst på samme tid, skriver komikeren.

Se Instagram-indlægget her: https://instagram.com/p/9XrXc4Lk78/?taken-by=andreasbo1

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.