Anders Fogh om IS: Ondet skal trækkes op ved roden
Indsatsen mod terror må forstærkes, mener NATO's tidligere generelsekretær og tidligere statsminister, Anders Fogh Rasmussen.
- Jeg synes, at danske politikere såvel som andre europæiske politikere bør overveje indsatsen, så man kan trække ondet op ved roden, siger Anders Fogh Rasmussen.
- Jeg synes, at danske politikere såvel som andre europæiske politikere bør overveje indsatsen, så man kan trække ondet op ved roden, siger Anders Fogh Rasmussen. Foto: Liselotte Sabroe / Scanpix


Indsatsen mod terror må forstærkes.

Det siger NATO's tidligere generelsekretær og tidligere statsminister, Anders Fogh Rasmussen, til TV2, efter de frygtelige terrorangreb i Paris fredag aften.

Terrorbevægelsen Islamisk Stat (IS) har i en erklæring taget ansvaret for attentaterne. Ligeledes har Frankrigs præsident, Francois Hollande, lørdag oplyst, at det er IS, der står bag.

Indtil videre har angrebene kostet 127 personer livet, mens 300 er indlagt med kvæstelser.

- Jeg synes, at danske politikere såvel som andre europæiske politikere bør overveje indsatsen, så man kan trække ondet op ved roden, siger Anders Fogh Rasmussen til TV2.

Præsident Hollande kaldte lørdag en egentlig krigshandling - og det vurderer Fogh er sker for at sende et klart signal.

- For når man taler om en krigshandling, så er der tale om et angreb på en NATO-allieret. Ligesom terrorangrebet i USA 11. september blev betragtet som et angreb på en allieret. Og da besluttede NATO at aktivere sin artikel fem - musketereden - der handler om, at et angreb på én allieret er et angreb på alle, siger Anders Fogh Rasmussen, siger han til TV2.

Han forventer imidlertid ikke, at franskmændene vil anmode NATO om hjælp, hvilket er forudsætningen for en samlet NATO-indsats.

Vesten har sovet i timen

Selvom Anders Fogh Rasmussen mener, at flere af de vestlige lande har sovet i timen i kampen mod Islamisk Stat, så mener han ikke Vesten er grunden til, at IS i dag er så stærk en organisation, at tilhængere kan udføre terrorangreb på europæisk jord.

I følge den tidligere generelsekretær for NATO skal årsagen findes i Assad-styrets undertrykkelse af befolkningen og regimet i Irak, siger han til TV2.

Skal det lykkes at komme IS til livs, er det nødvendigt at indsætte landtropper, vurderer Anders Fogh Rasmussen. Det bør ikke være vestlige landtropper, men landtropper fra regionen, der er støttet af den vestlige koalition, siger han til TV2.

Se hele interviewet her

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.