Anbragte børn klarer sig langt dårligere end andre børn
Ikke-anbragte børn har større sandsynlighed for at få uddannelse og job end børn anbragt uden for hjemmet.
Anbragte børn og unge klarer sig markant dårligere end deres jævnaldrende kammerater, når det kommer til uddannelse, job og at holde sig på den rigtige side af loven, viser analyse fra Momentum. Arkivfoto
Anbragte børn og unge klarer sig markant dårligere end deres jævnaldrende kammerater, når det kommer til uddannelse, job og at holde sig på den rigtige side af loven, viser analyse fra Momentum. Arkivfoto Foto: Colourbox/free


Anbragte børn har langt mere dystre fremtidsudsigter end deres ikke-anbragte kammerater.

En ny analyse viser, at anbragte børn halter efter deres jævnaldrende på en række parametre. Blandt andet får anbragte børn langt sjældnere en uddannelse og et job, når de bliver voksne.

Til gengæld havner flere af de anbragte børn i kriminalitet og bag tremmer, skriver KL's nyhedsbrev Momentum, der står bag analysen.

Ifølge undersøgelsen har 40 procent af de anbragte børn ikke taget folkeskolens afgangsprøve som 16-17-årige, mens det kun gælder seks procent af de ikke-anbragte børn.

Samtidig er kun 43 procent af de anbragte børn i beskæftigelse som 30-årige, mens det gælder 77 procent af de børn, der ikke har været anbragt.

Signe Frederiksen, forsker ved SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, mener, at spændet mellem anbragte og ikke-anbragte børn på de forskellige parametre er stærkt bekymrende.

- Forskellen er absolut for stor. Ikke mindst blandt de unge, der bliver anbragt sent og ofte bliver anbragt på grund af problemer i forhold til familie, skolen og kriminalitet. For dem foregår der ofte en masse ting i deres liv, der gør det svært for dem at fastholde et skoleforløb, selv om de har et stort potentiale, siger hun til Momentum.

Alle anbragte børn - det vil sige børn, der mindst én gang som 0-17-årig har været anbragt uden for hjemmet - og ikke-anbragte børn fra årgangene 1982, 1987 og 1996 er blevet fulgt og sammenlignet.

Ifølge Signe Frederiksen kunne det rykke meget på tallene for resten af livsforløbet, hvis man kunne få flere igennem folkeskolen på en bedre måde end i dag.

Hun bakkes op af både Benny Andersen, formand for Socialpædagogernes Landsforbund (SL), og Inge M. Bryderup, der er professor i socialt arbejde ved Aalborg Universitet og har forsket i anbragte børns skolegang og uddannelse.

Kommunerne vil på baggrund af undersøgelsen ifølge Momentum opprioritere uddannelse til de anbragte børn.

I slutningen af januar viste en rapport fra SFI, at over 80 procent af 1400 adspurgte anbragte børn mener, at det er godt eller meget godt at være anbragt.

Undersøgelsen kortlagde for første gang anbragte børn og unges dagligdag væk fra deres biologiske forældre.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.