Flere ledige vil fremover kunne få udbetalt den højeste dagpengesats.
Det bliver konsekvensen, hvis politikerne på Christiansborg følger de anbefalinger, som dagpengekommissionen fremlægger mandag eftermiddag.
Ifølge Avisen.dk's oplysninger vil dagpengekommissionen lægge op til en ændring af den måde, som dagpengesatsen beregnes på. Det vil ifølge kommissionens regnemaskine betyde, at andelen af ledige, som får den højeste dagpengesats, stiger fra 81 procent i dag til 92 procent med det nye system, erfarer Avisen.dk. Det vil samtidig være endnu et skridt på vejen til at gøre det mere attraktivt for ledige på dagpenge at tage et kortvarigt job til lavere løn.
- Det er glædeligt, hvis der sker en stigning i andelen, der får max-satsen. Der er heldigvis ikke så mange af vores medlemmer, som ikke får den fulde dagpengesats i dag, men det bliver endnu færre, hvis det bliver, som dagpengekommissionen foreslår, siger Eva Obdrup, forretningsfører i 3F's A-kasse.
Beregningerne indeholder dog ikke de nyuddannede, som ventes at med kommissionens udspil modsat kan se frem til at få sænket den månedlige udbetaling fra 82 til 78 procent af den maksimale dagpengesats.
Ny beregningsperiode og stop for genberegning
Som reglerne er i dag, bliver dagpengesatsen beregnet ud fra indtægten de sidste tre måneder, inden man bliver ledig. Dagpengene udgør 90 procent af lønindtægten, dog med en maksimal dagpengesats på 827 kroner om dagen - svarende til 17.918 kroner om måneden.
Dagpengekommissionen lægger ifølge Avisen.dk's oplysninger op til to ændringer. For det første vil beregningsperioden på tre måneder blive ændret, så man får bedre mulighed for at få maksimal dagpengesats, selvom man ikke har haft en høj lønindtægt lige op til ledighedsperioden.
For det andet vil dagpengesatsen blive låst fast ved starten af ledighedsperioden, så man ikke risikerer at få genberegnet en lavere dagpengesats, hvis man tager et lavtlønnet arbejde i en kortere periode.
- Vi har gennem flere år peget på, at det vil være en god idé at have en beskyttet sats, så man ikke risikerer at blive straffet ved at tage et lavtlønsjob i en periode.
- Det er ikke vores opfattelse, at det er hyppigt forekommende, men der kan være tilfælde, hvor man bliver sat ned i sats på den baggrund. Og det kan være en barriere i forhold til at få folk til at tage for eksempel et vikariat med en lav løn, siger Verner Sand Kirk, direktør i a-kassernes brancheorganisation, AK-Samvirke.
Han understreger dog, at langt de fleste ledige, som ikke får den maksimale dagpengesats, er kommet ind på en lavere sats fra starten.
Det kan typisk være, fordi de ikke har haft fuld beskæftigelse i tiden lige op til, at de bliver meldt ledige. Derimod er der langt flere, som kan få gavn af kommissionens forslag om at ændre på beregningsperioden.
- Hvis man skal skrue på det, så kan man for eksempel kigge på beregningsperioden og metodikken bagved. Specielt beskæftigelsen over tid kan være en faktor. Der kan være nogle, som ikke over de seneste tre måneder har haft arbejde nok til at få fuld dagpengesats, men hvis man ændrer på beregningsperioden, så kan det se anderledes ud, siger Verner Sand Kirk.
FOA: Forslag går samlet set i minus
Selvom dagpengekommissionen altså lægger op til, at flere ledige skal have den maksimale dagpengesats, peger FOA's forbundsformand, Dennis Kristensen på, at dagpengekommissionen stadig vil skære i dagpengene.
Det er forslaget om at indføre otte årlige dage uden dagpenge - de såkaldte karensdage - for ledige, der ikke arbejder undervejs i ledighedsperioden, som han henviser til.
- Det er selvfølgelig godt, hvis der er lidt flere, som kan få den maksimale sats, men i det store billede tillægger jeg det ikke så stor betydning. Der er jo en klar bevægelse den anden vej med kommissionens forslag om karensdage, som vil betyde, at dagpengene reelt sænkes med 3,4 procent, siger Dennis Kristensen.
Med de oplysninger om dagpengekommissionens anbefalinger, som allerede er sluppet ud, lægger FOA-formanden derfor op til en afdæmpet modtagelse.
- Jeg er bange for, at dagpengekommissionens forslag samlet set vil gå i minus, hvis politikerne på Christiansborg ikke får rettet op på det, siger han.