Analytiker: Europa har lært af klimafiasko i København
Verden er langt bedre forberedt på en global klimaaftale i Paris, end tilfældet var i København i 2009.
Europa kommer med en anden attitude til COP21. EU lærte af COP15 i København, og de europæiske lande har denne gang arbejdet målrettet på at skabe alliancer, siger klimaanalytiker Annika Hedberg.
Europa kommer med en anden attitude til COP21. EU lærte af COP15 i København, og de europæiske lande har denne gang arbejdet målrettet på at skabe alliancer, siger klimaanalytiker Annika Hedberg. Foto: Laurent Rebours/AP/AP


En fiasko. Dommen over klimatopmødet COP15 i København for seks år siden var hård, og de europæiske ledere har taget ved lære.

Når 150 af verdens stats- og regeringschefer skyder forhandlingerne til COP21 i gang mandag i Paris, er udgangspunktet et helt andet, fortæller klimaanalytiker Annika Hedberg fra tænketanken European Policy Centre i Bruxelles.

- Europa kommer med en anden attitude denne gang. EU lærte af København og har denne gang arbejdet målrettet på at skabe alliancer - i højere grad end det var tilfældet dengang, siger Annika Hedberg til Ritzau.

København blev på mange måder et europæisk show, mener analytikeren, som påpeger, at den øvrige verden ikke nødvendigvis dømte COP15 som en fiasko.

- Vi så det som en fiasko, fordi vi gik ind til det i et forsøg på at være verdensledere, og så blev vi skubbet ud til siden. Det var som at falde ned fra podiet, og det var ydmygende for EU. Derfor førte det til en periode med refleksion, og nu kan vi gøre det bedre.

Der er sket meget siden konferencen i Bella Center. Udgangspunktet er et andet.

I København havde 27 lande på forhånd indgivet nationale klimaløfter. I Paris er tallet næsten syv gange så højt. 175 lande har indgivet løfter inden åbningen 30. november.

Selvom vejen til målet er ny, er det overordnede mål det samme: FN-konferencen skal ende med klimaløfter, så klodens gennemsnitstemperatur ikke overstiger to grader celsius fra førindustrielt niveau.

Europa står fortsat som den mest ambitiøse part i forhandlingerne. I 2030 skal EU have reduceret CO2-udledningen med 40 procent og 20 år senere 50 procent, målt i forhold til 1990.

Selv om EU har knoklet for at få flere med, mener Annika Hedberg, at Europa kunne have udnyttet positionen som stærk spiller og seriøs donor i klimafinansieringen endnu bedre i forsøget på at få de fattige lande med.

Hvor man i København forsøgte at få alle lande til at tilslutte sig fælles forpligtelser, så kommer landene til Paris med deres egne nationale løfter, som samlet skal sikre, at man når målet.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.