ANALYSE af Gitte Redder
Regeringens nye plan for udviklingen i Danmarks økonomi, den såkaldte 2025-plan, er lige på trapperne.
I slutningen af august præsenterer statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) deres økonomiske 2025-plan, der kan vende op og ned på danskernes pengepung og arbejdsliv.
Måske skal pædagoger og sygeplejersker til at løbe stærkere på jobbet, fordi der skal være færre offentligt ansatte til at passe flere ældre og flere børn?
Måske slipper ingeniører og biokemikere billigere i topskat? Og håndværkeren og pedellen får også lidt ekstra udbetalt, fordi skattefar Løkke hæver bundfradraget?
Måske skæres der på SU til de studerende på universiteterne?
Og måske skal vi allesammen arbejde et halvt eller et år længere, før vi kan gøre os håb om folkepension?
Ja, og måske dropper regeringen seniorjobordningen og svinger pisken en gang mere over ledige og kontanthjælpsmodtagere for at få flest mulige væk fra offentlig forsørgelse?
2025-planen vil indeholde regeringens bud på, hvordan økonomien skal udvikle sig de næste syv – otte år, samt hvilke reformer og tiltag, der skal gennemføres for at nå de økonomiske mål.
Plan vil gribe ind i vores liv
Lige nu ved vi næsten ingenting om planen, udover at den uundgåeligt vil gribe ind i vores allesammens liv. I vores indkomstskat, boligskat, pensionsalder. Måske i vores transportvaner, fordi det bliver dyrere at tage toget.
Måske i form af øget brugerbetaling i det offentlige. Måske får vi nye ejendomsvurderinger, og måske får statstilskuddet til teaterbilletterne et hak nedad?
Eller måske falder registreringsafgifterne på biler?
Hvis du er offentligt ansat kan det være, at der skal skrues op for arbejdstempo i fremtiden. Det kan også være det offentlige får råd til mindre varekøb, altså færre skolebøger og mindre medicin. For nogle skal jo betale skattelettelser, der aldrig er gratis.
Milliarder til sikkerhed
Statsministeren har i forbindelse med Venstres sommergruppemøde løftet sløret for, at der skal afsættes et milliardbeløb til national sikkerhed og terrorbekæmpelse, altså flere penge til at styrke forsvar, politi og efterretningstjeneste. Derudover vil der komme stramninger på udlændingeområdet, der også har økonomisk konsekvens.
Men ellers vil regeringen ikke løfte en flig af indholdet i den pengeplan og skattepakke, som finansministeriets regnedrenge lige nu sveder over nat og dag.
- Det er et katalog af ubehageligheder, vi sidder og kigger på, udtalte Claus Hjort Frederiksen til TV2 for en måned siden og afviste for eksempel ikke at udskydelse af pensionsalderen kan komme på tale.
Samtidig er regeringen under krydspres fra alle sider for at få indflydelse på den langsigtede økonomiske plan, der skal forhandles på plads med et flertal i Folketinget i efteråret.
De blå støttepartier stiller ultimative krav til planen. Således kræver Liberal Alliance lettelser i topskatten på fem procentpoint, mens Konservative forlanger lettelser i boligskat. Dansk Folkeparti vil have markante flygtningestramninger og ser gerne et opgør med internationale flygtningekonventioner.
Kan ramme hjertekulen i velfærden
På den anden side advarer oppositionen anført af Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen mod skattelettelser, fordi det rammer lige lukt ind hjertekulen af vores velfærd, nemlig ældreplejen, uddannelser, sundhed og børnepasning.
Både DI, Dansk Erhverv, LO, FTF og andre organisationer sætter også Lars Løkke under pres.
Erhvervsorganisationerne ser gerne lettelser i topskatten. Vores høje skattetryk spænder ben for danske virksomheder og dermed dansk beskæftigelse, eksport og velstand, mener DI.
Modsat kæmper LO-formand Lizette Risgaard mod lettelser i topskatten. Fagbevægelsen er bekymret for, at skattelettelser vil lænse statskassen for de kroner, der skal bruges til velfærd. Det er simpelt hen uansvarligt at finansiere skattelettelser med besparelser i hjemmeplejen og vuggestuerne, mener LO.
Sammen med FTF-formand Bente Sorgenfrey anfører LO også, at der er så mange såkaldte dynamiske effekter på nationaløkonomien af velfærdsordninger, at de langt opvejer effekterne af skattelettelser.
Hvorfor tager Finansministeriets regnemaskiner ikke højde for, at arbejdsudbuddet stiger i takt med åbningstiden og antallet af pædagoger i daginstitutionerne, spørger man sig selv om i fagforbund som HK og 3F.
LO: Nej til senere pension
Samtidig er LO oppe i det røde felt over regeringens overvejelser om at udskyde pensionsalderen i fremtiden.
En senere tilbagetrækning uden mulighed for at gå på efterløn vil ramme håndværkere, industriarbejdere, sosuer og andre med opslidende fysisk arbejde hårdt og er helt uspiseligt for fagbevægelsen.
Så fronterne er trukket skarpt op både på og udenfor Christiansborgs tykke mure op til 2025-planen præsenteres. Og selvom det en plan, der lige nu virker luftig og langt ud i fremtiden, får den betydning for alle danskere.