Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Amnesty: Syriske oprørere begår overgreb

Oprørerne i Syrien begår også overgreb, der dog stadig blegner i forhold til regimets angreb, siger Amnesty.

14. juli 2012 kl. 04:20
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Syriske oprører begår også krænkelser af menneskerettighederne i kampen mod præsident Bashar al-Assads styrker, selv om disse episoder blegner i forhold til regeringens voldskampagne, siger Amnesty International.

Donatella Rovera fra menneskeretsorganisationen har brugt de seneste uger i Syrien. Hun siger, at det står klart, at også oppositionsstøtter har grebet til brutale metoder over for medlemmer af regeringens sikkerhedsstyrker.

- De tager fanger. Vi har set bevis for, at nogle af dem er blevet tævet og i nogle tilfælde dræbt, siger Rovera.

- Den bevæbnede modstands styrke er voksende, siger hun og peger på, at når kampene optrappes, ses der flere krænkelser af menneskerettighederne også fra oprørerne, som tæver, tilbageholder og dræber Assads soldater.

Amnesty International registrerer overgreb blandt andet ved hjælp af videoer lagt på YouTube af oprørerne fra Den Frie Syriske Hær, hvor de interviewer tilfangetagne.

Rovera understreger, at regeringen er hovedansvarlig for den eskalerende vold i Syrien idet Assads styrker har angrebet hele landsbyer i deres forsøg på at undertrykke det voksende oprør.

I den seneste massakre, siger oprørerne, at regeringsstyrker angreb landsbyen Tremseh i den oprørske Hama-region med helikoptere, tunge skydevåben og kampvogne

Forskellige oppositionsaktivister sætter dødstallet fra omkring 100 til over 200. Tallene er endnu ikke blevet bekræftet af uafhængige kilder.

Syrisk stats-tv skyder skylden for drabene på "bevæbnede terroristgrupper".

Regeringen i Damaskus har flere gange sagt, at man er oppe mod et udenlandsk støttet oprør fra flere forskellige grupper herunder styrker med tilknytning til al-Qaeda.

Ifølge Amnesty International går Assads regeringsstyrker i stigende grad efter ubevæbnede civile og lægehold, der tager sig af sårede oprørere, som er udelukket fra behandling på hospitaler.

/ritzau/Reuters

Læs også: Nægtede sex for penge og blev halshugget

Læs også: Politiker og hans treårige søn skudt og dræbt

Læs også: Muslim-kritisk instruktør sendt i fængsel

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites