Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Amnesty frygter for flygtninge i Sudan

Over 100.000 er på flugt fra luftangreb og krigens ødelæggelser i grænseområde, siger Amnesty International.

8. juni 2012 kl. 10:49
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Konflikten mellem Sudan og den selvstændige oprørshær SPLA-N fra Syd-Sudan forværres dag for dag.

På det seneste er mere end 100.000 mennesker flygtet fra tilfældige bombardementer, og Amnesty International opfordrer til international handling, der kan forbedre situationen for de at mange flygtninge og forhindre en humanitær katastrofe.

- Den 11-årige Kalo Al Samani, som vogtede geder ved floden i byen Kauda Thiti, fik smadret venstre side af sit hoved, fortæller Amnesty.

Det skete, da kampfly kastede 10 bomber over byen under et af utallige vilkårlige luftangreb, som de seneste måneder har drevet civile i Blue Nile provinsen og det sydlige Kordofan på flugt.

Området ligger mod grænsen til Syd-Sudan, som opnåede uafhængighed fra Sudan i juli sidste år. Men den bevæbnede oppositionshær Sudan Peoples Liberation Army (SPLA-N) fortsætter kampen mod styret i Sudan, og konflikten går i stigende grad ud over civile.

I en ny rapport beskriver Amnesty, hvordan over 100.000 er på flugt fra luftangreb og en konflikt, som medfører mangel på mad og infrastruktur.

Kina, Hviderusland, Ukraine og Rusland har leveret militært materiel til Sudan, og ifølge Amnesty nærmer situationen sig krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.

De mange flygtninge befinder sig nu i det udsatte grænseområde mellem Sudan og Syd-Sudan. Situationen er alarmerende. I Yida lejren ankommer der omkring 550 nye flygtninge dagligt. En stor del af flygtningene er uledsagede børn og mindreårige.

Situationen i lejrene er uholdbar med mangel på vand, fødevare, lægehjælp og sikkerhed.

Særligt piger og unge kvinder er i risiko for overgreb og voldtægter. Samtidig oplever unge mænd at blive tvangsrekrutteret som soldater.

Amnesty opfordrer alle parter til at tage ansvar for situationen.

Læs også: Nægtede sex for penge og blev halshugget

Læs også: Politiker og hans treårige søn skudt og dræbt

Læs også: Muslim-kritisk instruktør sendt i fængsel

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
08.06-2012 | 10:58 af winnie eldrup
UPS SA DA - DER ER OLIE I FARVANDET......-
 
08.06-2012 | 11:43 af Kurt Heinrich Frandsen
Ja, Afrika er desværre blevet et
tag-selv-bord for resten af verden.

Det er endnu en god grund til at afskaffe kapitalismen!
 
 
08.06-2012 | 12:09 af Kaj Jensen
Det fremgår jo tydeligt, at fredsvennerne her er Kina, Hviderusland, Ukraine og Rusland.
 
08.06-2012 | 13:55 af winnie eldrup
Det siger du ikke Kaj - så er det godt USA vil "HJÆLPE" som de plejer.

Ved du iøvrigt hvad der blev af gederne????
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites