Amnesty: Agentlov tøjler effektivt Putins kritikere
Ruslands omstridte lov om "fremmede agenter" rammer ikke bare ngo'er, men hele samfundet, mener Amnesty.
Ruslands præsident, Vladimir Putin, og styret i Moskva har med lov om "fremmede agenter" effektivt lukket munden på systemkritiske organisationer, mener Amnesty.
Ruslands præsident, Vladimir Putin, og styret i Moskva har med lov om "fremmede agenter" effektivt lukket munden på systemkritiske organisationer, mener Amnesty. Foto: Axel Schmidt/Reuters


Det russiske samfund betaler en høj pris for en fire år gammel lov, hvis mål ifølge Amnesty International er at undertrykke kritik af præsident Vladimir Putin.

Det konkluderer Amnesty i en rapport om den omstridte lov. Rapporten bliver offentliggjort fredag.

- Loven mod fremmede agenter er rettet mod at tøjle, stigmatisere og i sidste ende lukke munden på kritiske ngo'er. Den har fanget en lang række ngo'er i sit net, siger Sergej Nikitin, der er direktør for Amnesty i Rusland.

Og samfundet betaler en høj pris. Det sker i form af mistede rettigheder for den enkelte russer. Loven svækker også kvaliteten af den offentlige debat, tilføjer han.

- De ultimative tabere er ikke bare ngo'er, men hele det russiske samfund, udtaler Sergej Nikitin.

Loven trådte i kraft 21. november 2012.

Siden har over 100 organisationer, hvoraf flere er Putin-kritiske, fået skåret i deres bevillinger.

Medarbejdere er ifølge Amnesty blevet intimideret. Desuden er mange organisationers omdømme blevet sværtet til.

Faktuelt er 148 organisationer blevet optaget på en liste over "fremmede agenter". Af disse er 27 helt ophørt med at eksistere.

Ngo'erne har ifølge Amnesty udfyldt vigtige funktioner.

Blandt andet ved at værne om den russeres rettigheder og tilbyde assistance, hvor der ikke er hjælp at hente hos staten.

For eksempel juridisk bistand, psykologisk støtte til ofre for forskelsbehandling og vold samt overvågning af miljøet.

- Disse vitale bidrag til det russiske folks velbefindende er nu enten blokerede eller truede, skriver Amnesty.

Ngo'er risikerer som følge af loven, hvis det da ikke allerede er sket, at blive stemplet for at modarbejde regeringen, konstaterer Amnesty.

Loven gør det også risikabelt for uafhængige organisationer at skaffe penge fra udlandet.

Amnesty opfordrer regeringen i Moskva til at ophæve loven.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.