Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Amin Skov: Jeg blev brugt politisk

Nu håber jeg ikke de glemmer mig, siger Vejlegårdens ejer

28. sep. 2012 kl. 11:14
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Amin Skov skal tirsdag i arbejdsretten for tredje gang. Her vil han forsøge at få 3F's blokade erkendt ulovlig.
Amin Skov skal tirsdag i arbejdsretten for tredje gang. Her vil han forsøge at få 3F's blokade erkendt ulovlig. Foto: Rene Schütze
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Sommerens store konflikt mellem Vejlegården og 3F ruller videre, men nu foran langt færre kameralinser og mikrofoner.

Tilbage sidder restauratøren Amin Skov med en erkendelse af, at magtfulde politiske kræfter har brugt og fortsat bruger hans sag til at fremme deres dagsordner.

"Jeg har godt kunnet mærke, at Vejlegården blot er en lille brik i noget politisk, som man har brugt til at synliggøre en sag," siger han.

Restauratøren udtaler sig efter en historie fra det nye journalistiske forlag og magasin Zetland.

Her kommer det frem, at stærke kræfter i det liberale Danmark allerede tilbage i marts udså sig konflikten om Vejlegården som en sag, der kunne bruges til et angreb på den røde fagbevægelses dominans og blokaderetten.

Afhængig af politikerne

"Vi symboliserer en holdning, som man har brugt for at synliggøre 'prøv at se, derfor har vi den holdning'," vurderer Amin Skov.

Han har været glad for støtten, som især er kommet fra Venstre og Liberal Alliance. Flere partimedlemmer har bidraget med hjælp til kommunikation på de sociale medier og der er blevet afholdt adskillige større møder og middag på restauranten.

Restauratøren er da heller ikke i tvivl om, at opbakningen har hjulpet hans sag.

"Selvfølgelig er jeg beæret over, at der er nogen, som vil følge op på det. Ligegyldigt om det er private eller politikere. Jeg søger en lovlig løsning på den her konflikt, og for at jeg kan få den, så er jeg afhængig af mine politikere. Det er jo dem, som i sidste ende skal lovgive," påpeger han.

Amin Skov krydser dog i dag fingre for, at han ikke bliver glemt.

"Jeg håber da, at sagen ikke kun bliver brugt til egen vinding. Men politik er jo meget flyvsk, ik. De går, hvor pressen er, de tænker, hvor meningsmålingerne er," siger han.

I Zetlands artikel, som udkommer på zetland.dk i dag, kommer det frem, hvordan Vejlegården i løbet af foråret og sommeren blev en kærkommen mærkesag for liberale topfolk i erhvervslivet og på Christiansborg.

95 procent lokal

Men Amin Skov fastholder, at hovedparten af den opbakning, han har modtaget, er opstået lokalt.

"Drivkraften en startet af lokale mennesker, et par af dem har så været politisk organiseret på lokal plan, men er 95 procent drevet af mennesker, som har et ganske almindeligt arbejde," siger han .

I Zetland kommer det frem, at blandt andet to af hovedarkitekterne bag Liberal Alliance Saxo Bank-stifter Lars Sejer Christensen og reklamemillionær Søren Kenner har støttet Vejlegårdens sag.

Men Amin Skov har aldrig mødt nogen af de to herrer, selvom han har inviteret Lars Seier Christensen forbi, efter han gav en middag for 200 personer på restauranten.

Kristian Jensen var den først toneangivende politikere, som fik øjnene op for Vejlegårdens konflikt med 3F.

"Ja, han var den første landspolitiker, som kom herned. Det var få dage efter 3F startede deres blokade i marts. Men det er ikke sådan, at vi er i løbende kontakt," siger han.

Læs også: Fakta: Amin risikerer seks år bag tremmer

Læs også: Amin Skov anholdt for brandstiftelse

Læs også: Amin Skov: Jeg er ked af det PR-stunt

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
28.09-2012 | 09:30 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
28.09-2012 | 12:07 af Kim Memhave
+ 1
 
28.09-2012 | 13:15 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
28.09-2012 | 14:00 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
28.09-2012 | 14:32 af Verner Andersen
Kunne være godt med argumenter Jette; men i øvrigt endnu et eksempel på kartoffelvaskeren også her har svigtet mht. Amins indføring i dansk tankegang.
Ikke alene glemte han at fortælle Amin at ordnede arbejdsforhold er hjerteblod for danskerne, men også har kartoffelbonden svigtet mht. at advare mod liberalisternes skruppelløse og kyniske promovering af egne interesser og hensynsløs brug af mennesker og midler, som blot kasseres som en udtjent skjorte , når der er opnået hvad ønsket eller ikke mere tjener et formål. Velkommen i det danske erhvervsliv Amin!
 
28.09-2012 | 17:17 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
28.09-2012 | 18:15 af Hans Peter Rasmussen
Ja Ja Amin, Meld dig over til andre forbund , og du har selv bedt om baladen !!!
 
28.09-2012 | 19:53 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
28.09-2012 | 20:59 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
29.09-2012 | 01:01 af Hans Erik Kratholm Rasmussen
Hele balladen har i hvert fald understreget et budskab: Amin er ikke i stand til at konkurrere på lige fod med sine konkurrenter, og er derfor nødt til at presse lønnen. Venstre og LA melder sig naturligvis på banen og strør om sig med jordens mest fortærskede floskel, frihed, uden at fortælle for hvem og til hvad. Det drejer sig naturligvis om de velbjærgedes frihed til uhæmmet at rage til sig, hverken mere eller mindre. Ganske vist kæmpede Venstre i sin tid for frihed, men det var bøndernes frihed fra herremændene og kongen, mens bøndernes egen hånds og halsret over tyendet naturligvis var fredet. Der er således ikke nogen "nytænkning" i Venstres og LA's politik. Faktisk har den rødder meget længere tilbage, end fagbevægelsens, som stammer fra industrisamfundet.
 
29.09-2012 | 10:52 af Kenneth Gaarslev
Ja, det er naturligvis helt og aldeles utilladeligt, at voksne, selvstændige mennesker frivilligt indgår aftaler, der giver en virksomhed mulighed for at eksistere.
Alternativet som arbejdsløs er naturligvis meget mere beundringsværdigt - også i tider, hvor det faktisk er "vennerne" på Christiansborg der får de forlorne øretæver for den stigende arbejdsløshed - der naturligvis også blev grundlagt og cementeret af den tidligere regering.
Det eneste den jo - endnu ikke - mig bekendt er blevet beskyldt for, er statsministerens elegante omgang med skattelovene, men det ender vi vel også med at opleve.
 
29.09-2012 | 11:06 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
29.09-2012 | 11:38 af Ib Bergholz
Velbekomme !
 
30.09-2012 | 00:05 af Peter Christensen
Det er vel som forventet hr. Amin. Når man lejer med de store tunge bliver man let flad på mere end en måde.
Det største tricks der er lavet i nyrer tid er at, højrefløjen har fået overbevist den alm. lønmodtager om at de tænker på og arbejder på at forbedre lønmodtagerens vilkår.Det er fanme smart, og det må man tage hatten af for.
Sjovt nok har hverken TV2 news eller DR nævnt denne nye oplysning med en stavelse. Underligt ikke? Hvordan mon det kan være.
 
30.09-2012 | 10:55 af Finn Sørensen
Var der ikke noget om at Krifa og andre Gule lige kunne komme under den grænse for fagforeningsbidrag som den forrige regering satte op? (Er det blevet lavet om af den nye regering?) Til gengæld så får man så heller ikke så meget i løn, så det kan vel gå lige op.
 
30.09-2012 | 11:00 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
01.10-2012 | 21:00 af Majbritt Nielsen
Desvære har du nok ret
 
 
02.10-2012 | 10:00 af Finn Sørensen
Med sådanne venner - behøver man ingen fjender!
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites