Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Amerikanerne elsker dansk kongedrama

Roserne hagler ned over den danske film "En Kongelig Affære" ved den amerikanske filmfestival Telluride.

3. sep. 2012 kl. 10:29 (opdateret kl. 11:02)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Mads Mikkelsen har hovedrollen som Christian VII's tyske livlæge Struensee.
Mads Mikkelsen har hovedrollen som Christian VII's tyske livlæge Struensee. Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Det er en langsom affære for filminstruktør Nikolaj Arcel og holdet bag "En Kongelig Affære" at gå fra A til B i den amerikanske bjerglandsby Telluride i Colorado i disse dage, hvor den prestigefyldte Telluride Filmfestival løber af stablen.

Konstant er der nemlig håndtryk, omfavnelser og rosende ord at høste, fortæller filminstruktøren.

- Filmen er blevet modtaget vanvittig godt. Jeg står til receptioner, hvor folk kommer hen og krammer os og kalder den et mesterværk. Alle kommer hen med rosende ord, og folk på gaden stopper os også og roser filmen, fortæller Nikolaj Arcel.

Telluride er en årlig festival, hvor filmentusiaster, kritikere og branchefolk i fire dage mødes for at se de nyeste independentfilm fra hele verden.

Og faktisk er det gået så godt for "En Kongelig Affære", at det danske trekantsdrama om Christian VII, hans tyske livlæge Struensee og den unge dronning Caroline Mathilde har fået tre ekstra visninger på festivalen - og endda æren af at lukke og slukke mandag.

- Det er en kæmpe ære at få lov til at lukke, da den dag holdes åbent for at se, hvilken film, folk snakker mest om. Og så er vores blevet valgt, hvilket vi jo selvfølgelig er sindssygt stolte af og glade for. Det hele er meget overvældende, siger Nikolaj Arcel.

Han mener, at succesen på Telluride kan hjælpe filmen videre, da mange store film har fået deres begyndelse og amerikanske debut her.

Filmens hovedrolle, Mads Mikkelsen, der ellers har oplevet lidt af hvert i Hollywood, er også overrasket over modtagelsen.

- Det er meget overdrevet. Jeg har været på en del festivaler i mit liv, men jeg har aldrig prøvet det her før. Vi bliver stoppet på gaderne hele tiden. Det er som om, at hele byen har set vores film, og de har kun kærlighed til overs for den, siger han.

I næste uge skal holdet videre til Filmfestival i Toronto, og ordet den danske film er allerede spredt.

- De ved godt, hvad der er sket her, og det betyder meget. Vi går jo rundt her og møder folk, der blandt andet sidder i Oscarkomitéen, det er jo fantastisk for os. Vi står bare og bukker og nejer og takker for de smukke ord.

- Hvad der end sker med vores film, har vi haft en fantastisk tur, siger han.

Foto: Se de kendtes kamp mod Se og Hør

Læs også: USA i sorg over film-ikons pludselige død

Læs også: Kæmpe dyr redder Johnny Depps liv

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
03.09-2012 | 11:06 af Finn Sørensen
Danske film har virkeligt vind i sejlende for øjeblikket. Den danske filmuddannelse har fået fat i noget rigtigt - for det er jo ikke blot en filmskaber - instruktør som nu er i vælten, alle steder.
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites