Amerikaner anholdt for at støtte al-Qaeda
En amerikansk kvinde er anholdt i Tyskland på mistanke om at have ydet støtte og indsamlet penge til al-Qaeda.
En amerikansk kvinder er mistænkt for at have ydet støtte og samlet penge ind til al-Qaeda. Kvinden er anholdt af tysk politi.
En amerikansk kvinder er mistænkt for at have ydet støtte og samlet penge ind til al-Qaeda. Kvinden er anholdt af tysk politi. Foto: colourbox/free


Tysk politi har anholdt en 42-årig amerikansk kvinde, der mistænkes for at have støttet terrornetværket al-Qaeda.

Anholdelsen skete i byen Heilbronn i det sydvestlige Tyskland, hvor kvinden har boet i de seneste måneder, oplyser embedsmænd til det tyske nyhedsbureau dpa.

Amerikanske myndigheder beskylder den 42-årige kvinde for at have støttet al-Qaeda med diverse former for udstyr, herunder tøj og førstehjælpsudstyr. Desuden skal hun have indsamlet og videresendt penge til organisationen siden midten af 2013 og frem til i dag.

De lovovertrædelser, hun er anklaget for i USA, er tilsyneladende alle begået i udlandet, oplyser den offentlige anklager i Stuttgart.

De tyske myndigheder er heller ikke bekendt med kvindens formodede kontakter til al-Qaeda.

Kvinden bliver udleveret til USA, formentlig om nogle dage, tilføjer anklagemyndigheden i Stuttgart.

Anholdelsen fandt sted i sidste uge, oplyser de tyske myndigheder.

/ritzau/dpa

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.