Amagerbanken-direktør: Vi hørte ikke noget fra tilsynet
Finanstilsynet havde ikke det store at sige til Amagerbanken i tiden op til krisen, siger tidligere direktør.


Tidligere administrerende direktør for Amagerbanken Jørgen Brændstrup har fået ordet i den store erstatningssag mod ham og flere medlemmer af den tidligere ledelse i banken.

Jørgen Brændstrup afgiver forklaring ved Retten i Lyngby iført et mørkt jakkesæt. Han ligner sig selv fra 2011, hvor banken gik under, med kort lyst hår. Den tidligere topmand taler med Københavnsk accent og i svingende tempi.

En del af sagen er skarp kritik rettet til banken af Finanstilsynet efter finanskrisen. Men før krisen, da ejendomsmarkedet boomede, hørte Jørgen Brændstrup ikke meget fra tilsynet omkring bankens udlånspolitik, fortæller direktøren.

- Det eneste jeg mindes, er, at tilsynet efter sin inspektion i 2005 sagde, at vi havde mange skriftlige bevillinger, der kom forbi bestyrelsen.

- De anbefalede at ændre forretningsordenen, så grænsen for sager, der skulle til bestyrelsen, blev hævet. Det gjorde vi så, fortæller Jørgen Brændstrup.

Derudover fortæller han, at Finanstilsynet ville have nogle forretningsgange opdateret i 2005.

En stor del af sagen består i, at Jørgen Brændstrup havde for mange kasketter på i banken, da han var både kundechef i erhvervsafdeling, medlem af kreditkomiteen, direktør og ham, der fremlagde lån for bestyrelsen.

- Det var Finanstilsynet fuldt ud klar over. Og de vidste, at jeg var forhandlingspart for banken over for en række kunder. De havde ingen kommentarer til det, siger Jørgen Brændstrup om Finanstilsynets besøg i 2005.

Sagen mod Amagerbankens tidligere administrerende direktør Jørgen Brændstrup, bestyrelsesformand N.E. Nielsen og andre medlemmer af ledelsen går ikke på bankens konkurs i 2011.

Men Finansiel Stabilitet, der overtog banken efter dennes krak, kræver 900 millioner kroner i erstatning for tre konkrete udlån.

Finansiel Stabilitet mener, at ledelsen i banken opførte sig uansvarligt i forhold til de tre udlån. Blandt andet udlån til Østerfælledparken, hvor flere kendte ejendomsspekulanter lånte over 800 millioner kroner, og store udlån til køb af aktier i Mols-Linien for de tre.

Et kernepunkt i sagen er, at Jørgen Brændstrup havde for mange kasketter på i organisationen, og at kreditkontrollen dermed var mangelfuld.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.