Alvorligt syge børn skal skånes for barsk nyt
Alvorligt syge børn skal ikke altid kende sandheden om deres behandling, siger næstformand i Etisk Råd.
Næstformanden i Etisk råd mener, at det kan være nødvenligt at skåne børn for barske meldinger, når de er alvorligt syge.
Næstformanden i Etisk råd mener, at det kan være nødvenligt at skåne børn for barske meldinger, når de er alvorligt syge. Foto: LÆRKE POSSELT/POLFOTO


Konventioner og jura er én ting - noget andet er den virkelighed, som læger på landets børneafdelinger står i, når børn rammes af alvorlig sygdom og måske skal dø.

Næstformanden i Etisk Råd, professor Gorm Greisen, siger til Ritzau, at selv om Børnekonventionen og den danske sundhedslov slår fast, at børn har ret til viden om både sygdom og behandling, så kan det være nødvendigt at skåne børnene for den barske sandhed.

- Det er svært at sætte reglerne så firkantet op. Det er fint, at barnet har et krav, men lægen har samtidig en pligt til at tage hensyn til barnet.

- I langt de fleste tilfælde vil det være lægerne, der i samarbejde med forældrene vurderer, hvor meget barnet skal have at vide, uanset hvor gammelt barnet er, siger Gorm Greisen.

Men han understreger, at der kan være situationer, hvor lægen må trodse forældrenes ønske om at fortie sandheden.

- Man kan forestille sig forældre, som synes, at barnet er for lille og umodent, men hvor man som læge er uenig. Her kan man komme til at træffe en beslutning, der går imod forældrene.

Han gør desuden opmærksom på, at alle patienter har ret til at blive skånet for sandheden, hvis lægen vurderer, at de er ude af stand til at kapere den.

- Princippet om "retten til ikke at vide" bruger vi over for voksne patienter. Vurderer lægen, at patienten har det bedst med ikke at kende sandheden, så har man pligt til at tage hensyn til det, siger Gorm Greisen.

- Det er jo tosset, hvis vi begynder at fravige det princip, når de gælder børn, og dermed stiller dem ringere end voksne patienter, siger han.

Ifølge Kristeligt Dagblad er der stor forskel på, hvordan landets børneafdelinger informerer alvorligt syge børn.

Mens nogle børn helt ned til syv-otteårsalderen får besked om risikoen for at dø allerede ved diagnosetidspunktet, bliver andre først informeret, hvis deres sygdom udvikler sig negativt, eller de selv spørger om døden.

Det kritiseres af Institut for Menneskerettigheder. Her siger monitoreringschef Morten Badse, at det er problematisk, at nogle børn ikke får de informationer, de juridisk set har ret til.

- Hensynet til barnets tarv kan ikke bare sættes over hensynet til barnets ret til viden. Det er to rettigheder, som er sidestillede og bør tillægges lige stor vægt - også selv om det kan være svært for barnet, siger han.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.