Den 31. juli i år er det præcis 100 år siden, at slaget ved Passchendaele begyndte i Belgien med de allierede på den ene side og tyskerne på den anden under Første Verdenskrig.
Slagets begyndelse er blevet markeret om aftenen til den 31. juli hvert eneste år siden 1928.
I år er det hundredåret for slaget, og derfor deltog prins William og hertuginde Kate af Storbritannien søndag i en mindeceremoni sammen med det belgiske regentpar, kong Philippe og dronning Mathilde.
Som en del af ceremonien blev der strøget blomsterblade ned fra oven til ære for de faldne ved Menin-porten i den belgiske by Ieper, skriver Hello! Magazine.
Prins William holdt en tale, inden han og kong Philippe af Belgien lagde en krans, og det har det britiske kongehus foreviget og lagt på Instagram.
- Under Første Verdenskrig stod Storbritannien og Belgien side om side. Hundrede år efter står vi stadig sammen, sagde prins William blandt andet til de fremmødte, som blandt andet talte efterkommere af slagets soldater.
Det 35-årige britiske prinsepar er i øjeblikket på et to dage langt besøg i Belgien sammen med Storbritanniens tronarving, prins Charles.
Mandag deltager den royale britiske trio sammen med Belgiens 57-årige konge og 44-årige i endnu en ceremoni.
Se billederne her:
https://www.instagram.com/p/BXL0K4OgRST/?taken-by=kensingtonroyal
https://www.instagram.com/p/BXLwPtrgS1d/?taken-by=kensingtonroyal
/ritzau/FOKUS