Niko Grünfeld er kultur- og fritidsborgmester i København. Han er medstifter af Alternativet og Altivisten. Niko er i øvrigt iværksætter på tiende år og arbejder med ledelsesrådgivning, coaching, konfliktmægling og undervisning i erhvervslivet samt den offentlige sektor.
PERSONLIGE BUDGETTER er med bred politisk opbakning i Folketinget snart en realitet. Det glæder mig i en tid, hvor vi med alt tydelighed bliver nødt til at nytænke de sociale indsatser.
Tiltaget betyder, at særligt udsatte borgere over hele landet kan blive en del af en forsøgsordning, hvor de tildeles op til 50.000 kroner til det, som de finder mest vigtigt for at forbedre deres tilværelse og løfte dem socialt.
Sammen med en sagsbehandler kan de få rådgivning, men beslutningerne er ultimativt deres egne.
Det er et rigtigt godt tillidsbaseret projekt, som jeg foreslår, at man også i Københavns Kommune arbejder videre med. Vi har et særligt ansvar for dem, der har det allerhårdest.
Derfor skal vi gribe den her mulighed og videreføre og eksperimentere med personlige budgetter på lokalt plan.
KØBENHAVN HAR altid været inspireret af gode tendenser fra rundt omkring i verden. Forsøget med personlige budgetter herhjemme er inspireret af forbløffende gode erfaringer fra blandt andet London, hvor en gruppe på 15 langtidshjemløse fik et beløb på 3.000 pund uden modkrav til at forbedre deres liv og komme tættere på en bolig.
Skeptikerne var ikke sene til at melde om, at pengene ville gå op i druk, stoffer og gambling, men virkeligheden var en helt anden.
Størstedelen af gruppen formåede at bruge pengene på en måde, der gav dem permanent tag over hovedet. De løftede med hjælp fra en smule økonomisk støtte tilsat lidt tillid sig selv ud af en ulykkelig situation og til en bedre hverdag. Evalueringerne viste, at de brugte pengene vidt forskelligt, men alle fandt de en vej, der var deres egen.
En telefon, et nyt pas, en tandbehandling, en ordbog eller indskuddet til en lejlighed. Løsningerne for den enkelte kunne ikke standardiseret eller sættes på formel. De nye og forbedrede liv blev nemlig til udelukkende fordi, at de selv kunne definere og disponerer akkurat, som de havde lyst til og behov for.
Når det er svært at nå termin, når hver en krone vendes og kistebunden for længst er blevet synlig, så er overskuddet, kreativiteten og muligheden for at bevæge sig i nye retninger små. Dér skal vi som samfund hjælpe. Men vi bliver nødt til at tænke i nye baner, hvis vi skal blive bedre til at løfte vores medborgere.
KOMMUNERNES socialfaglige personale gør en kæmpe indsats, men er fanget i et system af krav og kontrol – kontrol af dem og af borgerne, de skal hjælpe. Det gavner hverken arbejdsglæden eller resultaterne af den socialfaglige indsigt. Borgerne er trods alt eksperter i deres egne liv. Derfor skal vi give autoriteten til borgerne, så de kan løfte dem selv og skabe deres egne, gode liv.
Tænk hvis vi i København kunne gå forrest i kampen for social bæredygtighed med en kæmpe tillidsreform af det sociale system, hvor det ikke er krav, kontrol og rigide systemer, men den enkeltes behov der definerer den hjælp, vi giver. Hvor den enkelte har kommunens tillid til, at de selv har svarene på de udfordringer, de møder.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.