Alliance angreb IS 29 steder i Irak og Syrien
USA-ledet alliance bombet Islamisk Stats bygninger, militære stillinger og enheder i Irak og Syrien.


USA og dets allierede gennemførte 29 luftangreb mod Islamisk Stat i Syrien og Irak onsdag, oplyser stabsledelsen for det amerikanske militær.

I Syrien blev der gennemført bombninger af 19 mål nær byerne Raqqah, Dayr az Zawr og Kobani. Måle var bygninger, militære stillinger og enheder.

I Irak blev der bombet 12 steder - nær byerne Mosul, Fallujah og Sinjar.

Islamistisk Stat har offentliggjort, hvad den kalder "et interview" med en jordansk pilot, som blev taget til fange i Syrien i sidste uge. I udtalelser, som angiveligt kommer fra piloten, siger han, at hans fly blev ramt af et varmesøgende missil.

Det amerikanske militær afviser imidlertid, at det jordanske fly blev skudt ned.

"Interviewet" med den tilfangetagne pilot blev offentliggjort af IS i det engelsksprogede onlinemagasin Dabig tidligere på ugen sammen med fotografier af piloten, den 26-årige premierløjtnant Maaz al-Kassasbeh.

Han siger, at det var hans rolle at ødelægge anti-luftskyts på landjorden og sørge for dækning af de øvrige fly.

Kassasbeh blev taget til fange den 24. december, efter at hans F-16-jager styrtede ned under en mission mod jihadisterne over det nordlige Syrien.

Det er første gang, at den amerikansk-ledede koalition har mistet et fly, siden den begyndte luftangrebene mod IS i september.

Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater, Jordan og Bahrain indgår i den koalition af lande anført af USA, er bekæmper IS fra luften.

Australien, Belgien, Storbritannien, Canada, Danmark, Frankrig og Holland deltager i angrebene, men kun i Irak.

/ritzau/AFP

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.