Alle kan have urtehave: Få start-tips her
Det virker måske skræmmende, men det er faktisk slet ikke så svært at have en urtehave og få masser af gode råvarer ud af den. Se her, hvordan du starter op.
Drømmer du om en urtehave? Kast dig ud i det, siger ekspert...det er ikke så svært endda.
Drømmer du om en urtehave? Kast dig ud i det, siger ekspert...det er ikke så svært endda. Scanpix


Du står og kigger ud på din flade have. Du er handlingslammet og ved ikke, hvor du skal starte. Du drømmer om en urtehave, men indtil nu er det kun blevet ved drømmen.

Men sådan behøver det ikke at være, siger gartner Joe Archer til The Telegraph.

LÆS OGSÅ: Er dit hår farvet? Sådan plejer du det bedst

Han er uddannet gartner og i gang med at specialisere sig kun indenfor urtehavebrug, og så dyrker han grøntsager til Michelin-kokken Raymond Blanc.

Sammen har de lavet et engelsk Tv-program, hvor de bygger en ny urtehave op fra bunder og deler ud af deres erfaringer.

Her er Joe Archers bedste råd til dig, der gerne vil have en urtehave i år:

Kend din have

- Med enhver ny have og især, når der skal dyrkes mad i den, så er du nødt til at arbejde ud fra, hvordan den er. Alle haver har hver deres ulemper, og der vil være forskellig tilgang til sollys, hvilket faktisk afgør, hvad du kan gro i haven, råder Joe Archer.

Du må altså tage et godt kig på din have og overveje, hvilke problemer der kan opstå og hvor solen falder – og derefter lave en plan for, hvor dine planter skal stå.

LÆS OGSÅ: Du skal altid gå på WC før og efter sex

Plant det du elsker

- Det virker måske åbenlyst, men hvis du er nybegynder, så plant de ting, du elsker at spise. Du kan sagtens gro en masse rødbeder, men hvis det ikke er din favorit, vil du så komme til at bruge dem? Sikkert ikke, siger Joe Archer.

Ja, det er nok meget smart at tage med i overvejelserne, så du ikke brænder inde med flere kilo rosenkål, du kan smide ud sidst på året.

LÆS OGSÅ: På vægten: Så tit skal du veje dig

Start stille op

Joe Archer fortæller, at folk nemt bliver over-begejstret og lader sig rive med. Og selvom der er masser af plads til det i haven, så skal du også huske, at du har et job ved siden af... og det tager altså tid at hive ukrudt op.

Jo mere jord du sår til, jo mere skal du arbejde på at holde det pænt. Husk det!

Læs dig klogere

Det er en god idé at læse om emnet, før du kaster dig ud i det. Find en eller to bøger, der beskriver og guider dig igennem din opstart og vedligeholdelse af din urtehave, råder Joe Archer.

Prøv dig frem

- Hvis du vil dyrke kartofler, så køb et par varianter og afprøv dem. Du vil hurtigt opdage, at der er stor forskel på smagen. Jeg anbefaler, at du eksperimenter og vigtigst af alt nyder det, afslutter Joe Archer.

Du kan altså stadig nå at være med i dette års urtehave-eventyr. Der er stadig tid til lidt forberedelse og studier af din have, og så må du tage fat i spaden og kaste dig ud i det.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.