Indien har afsat knap 33 milliarder kroner til at give sin fattige befolkning livsvigtig medicin uden betaling. Det vil forandre livet for hundredevis af millioner mennesker. Ude i kulissen finder vi EU, der forsøger at sabotere billig medicin til verdens fattige.
Tæt på verden
En af landets mest erfarne u-landsjournalister, Dan Larsen, skriver nyheder om de fattige lande for Avisen.dk. Danida bidrager til projektet.
Den farmaceutiske industri er nemlig slet ikke begejstret, idet de vil blive udelukket fra at sælge deres dyre produkter til de nye millioner i Indiens mellemklasse, der kan betale de dyre varemærker.
Endnu mere kontroversielt er det, om de to giganter, Indien og EU, kan blive enige om eksport af billig medicin til resten af kloden. Verdens største private organisationer som Oxfam og Læger uden Grænser er dybt bekymrede.
Det storslåede projekt kan lide skibbrud på grund af pres fra EU og de rige landes medicinalfirmaer. I dag giver det offentlige i Indien kun 25 kroner pr. borger om året i støtte til medicin.
500 millioner lever under landets fattigdomsgrænse på 7 kroner og 50 øre og udgør dermed en gigantisk modtagergruppe af medicin.
Konflikten
Indien har og er ikke parat til at anerkende løbetiden af alle de patenter, som den globale medicinalindustri påberåber sig. Derfor har den farmaceutiske industri vredet armen om på EU for at få skærpet reglerne for rettigheder.
Mens industrien kæmper for sine profitter og midler til research, kæmper kopiindustrien for produkter til verdens fattige milliarder og tilmed fornuftige overskud.
Medicin til en HIV-ramt koster 10.000 dollars om året fra et af de brandede firmaer og kun 100 dollars fra et indisk, skriver The Guardian.
Havde indiske firmaer ikke produceret billig kopimedicin ville millioner af mennesker i Afrika syd for Sahara være døde i dag, fastslår Læger Uden Grænser, der for tiden behandler 180.000 fattige mennesker i 20 lande med medicin fra Indien.
The New York Daily News anslår, at 80 procent af al anti-retroviral medicin, der holder HIV-smittede globalt i rimelig god form, kommer fra Indien.
EU og Indien
I al fredelighed er der i fire år foregået forhandlinger om fri handel mellem EU og Indien, der lover økonomierne en gensidig fordobling af den indbyrdes handel til 200 milliarder Euro næste år.
Emnerne og finesserne, der forhandles, er hemmelige. Det vil blive historien største handelsaftale omfattende 1,7 milliarder mennesker. EU kommissær Barroso forudsiger en underskrift i efteråret 2012.
I februar blev der på bl.a. BBC fortalt om fremskridt, men siden har der været særdeles stille om emnet. Faktisk er EU allerede Indiens største handelspartner. Europa aftager 14 procent af landets samlede eksport.
Netop handel med kopimedicin er et globalt problem, og BBC har tidligere skrevet, at EU foreslår at intet skal forhindre Indien i at producere og eksportere livsvigtig medicin.
Der foreligger ingen detaljer om dette, men de private organisationer er stadig bestemt ikke overbeviste.
Angrebet af industrien
Det er big business, der forhandles om ... udover millioner af menneskeliv. Indien eksporterer for 10 milliarder dollars medicin om året til andre fattige lande. Langt fra alt er til HIV-behandling.
Angrebet imod billig-medicin sker også ved indiske domstole.
I august måned ventes sidste argumentation i Indiens Højesteret på en sag anlagt af det Svejtsiske medicinalfirma Novartis vedrørende et ældre cancermedikament.
Novartis sagen omhandler en lille ændring i indholdet af et ældre produkt, hvis copyright er udløbet. Lykkes det på denne måde kunstigt at forlænge rettighederne for produktet, siger de indiske producenter og regeringen, vil det komme millioner til skade i fattige lande gennem længerevarende høje priser.
En dom til fordel for Novartis vil godkende et princip, der gælder adskillige medikamenter, hvis pris vil være høje i mange år længere. Effekten vil ikke bare ramme det indiske initiativ om gratis medicin men ud over alle fattige dele af verden.
Spørgsmål om licenser
Det tyske medicinalfirma Bayer fabrikerer et anti-cancer medikament, hvormed en behandling i Indien koster 69.000 dollars. Et indisk firma kan producere det selvsamme medikament for tre procent af prisen og stadig tjene penge.
Spørgsmålet handler om licenser. Indien ønsker at tvinge producenter af slig medicin til at give licens til andre, så priserne kan komme ned. Bayer ønsker fortsat at få sin monopol-pris.
Barack Obamas folk stillede sig den 27. juni bag Bayer for at forsvare firmaets ret til monopol. Det skete ved en høring i kongressen. Regeringens ansvarlige for rettigheder sagde, at USA konstant ”presser den indiske regering om at opgive tvungne licenser.”
Indien gennemtvang nemlig i marts for første gang en tvungen licensproduktion. Det aktuelle kopi-produkt faldt med 93 procent i pris.
Globalt sundhedsemne
Omkring 40 procent af befolkningen i Indien er fattige og kan under ingen omstændigheder betale for medicinsk behandling. Fra nu af bliver læger straffet, hvis de undlader at anvise den billigste løsning.
I avisen The Dawn i Pakistan anslår sundhedseksperten Ayyaz Kiani, at en tredjedel af verdens befolkning ikke har adgang til medicinsk behandling. I de fattigste i Asien og Afrika samt dele af Pakistan er antallet højere end 50 procent.
Fattige lande har næsten uden undtagelse ikke et sundhedssystem, der betaler for borgernes medicin. Indien forsøger med den nye politik at opfylde et gigantisk behov blandt sine borgere. Projektet kan danne skole ude i verden.
Pakistans erfaring
Det er forstået, at mange former for medicin kan redde liv, ligesom det er klart, at uden penge må folk dø. Dette giver både et praktisk og etisk problem, idet sundhed anses for en menneskeret.
Ayyaz Khan fortæller, at Pakistan i 1972 forsøgte sig med slig politik med gratis medicin, men den blev frontalt angrebet af lægernes og medicinalbranchens lobbyister med påstand om, at kopimedicin er dårlig og farlig.
Som følge af manglende kontrol og regelsæt kollapsede politikken, da markedet blev oversvømmet af dårlig, uvirksom eller farlig medicin. Også for Indien bliver gennemførslen af projektet afgørende.
Håbet i Indien
Projektet med gratis medicin til fattige indere indledes i stor stil sidst i 2012, oplyser Reuters. Det vil dække hele landet i 2014, og tre år senere forventes lige over halvdelen af Indiens befolkning at få ydelsen.
Staten, hvis finanser er i særdeles dårlig stand, forventer at betale 75 procent af regningen og overlade resten til delstaternes økonomi.
Som I Pakistan tidligere gælder projektet blandt andet om at sikre sig, at medikamenterne er af god kvalitet. Indien har 12.000 medicinalfabrikker, der skal kontrolleres.
Regler vedtaget
Allerede nu er det besluttet, at Indien højst vil bruge fem procent af nationens medicinbudget til dyre brand-medikamenter fra udlandet.
Loven om gratis medicin blev vedtaget i parlamentet sidste år i hemmelighed. Først her i juni er der bevilliget midler til at gennemføre det, skriver International Business News Live.
Den største sælger af billig medicin i Indien er ejet af det amerikanske medicinalfirma Abbott Laboratories. Det næststørste firma er medicingiganten GlaxoSmithKline. Begge er samtidig aktive i at forhindre billig produktion.
Læs også: Billig indisk kopimedicin til millioner
Læs også: Giver plads for endnu en Gandhi
Læs også: Falsk medicin dræber i Afrika
NYHEDSBREV
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores
forretningsbetingelser.