Allan Simonsen var den første: Derfor har stormene navne
Navnekoks i medierne føre til, at der kom danske navne på bordet.
Allan - og Bodil - der ramte senere samme år - var en hård nyser med store ødelæggelser til følge. Bl.a. gik det ud over dette sommerhus.
Allan - og Bodil - der ramte senere samme år - var en hård nyser med store ødelæggelser til følge. Bl.a. gik det ud over dette sommerhus. Foto: SCANPIX arkiv


Den første søndag i advent tegner til at blive en dramtisk en af slagsen i år. Der er storm på vej til Danmark med vindstød af orkanstyrke. Stormen har DMI døbt Gorm.

Men hvorfor egentlig give vejrfænomenet et navn?

Forklaringen på dette spørgsmål får vi ved at skrue tiden tilbage til efteråret 2013, hvor fodboldhelten Allan Simonsen tog hele Danmark med storm, da han med lettere stive fodboldben dansede sig ganske langt i 'Vild med dans.'

28. oktober det år var en storm på vej mod Danmark. Vores nabolande England, Tyskland og Sverige gav denne storm forskellige navne - St. Jude, Christian og Simone. Alle tre navne figurerede i danske medier med nogen forvirring til følge.

I dagene efter 28. oktober valgte landets daværende vejrminister Martin Lidegaard derfor at bede DMI om fremover at navngive de danske storme. Ved samme lejlighed døbte han med hjælp fra Ekstra Bladets læsere 28. oktober-stormen 'Allan' (se hvad de øvrige storme er blevet døbt nederst i artiklen).

- Navne er mere konkrete og derfor nemmere at forholde sig til end blot 'stormen'. Derfor har de en tendens til at brede sig og bide sig fast. Og når stormen hedder tre forskellige ting i vores nabolande, men ikke har et navn i Danmark, så skaber det forvirring i det grænseløse medielandskab, forklarer DMI's pressechef Niels Hansen ifølge denne artikel fra DMI.

(artiklen fortsætter under fotoet)

Den første storm med et dansk navn var opkaldt efter Allan Simonsen, der i 2013 havde en legendarisk medvirke i 'Vild med dans'. Foto: Scanpix ARKIV

Med 'Allan' på plads var det næste navn på listen naturligt nok et pigenavn. Det fik DMI's medarbejdere lov til at stemme om på baggrund af fem forslag. 'Bodil' vandt. Men hvorfor 'Bodil'?

- Vi ville gerne give stormen et dansk navn, og vil ville samtidigt gerne vælge et, som så tilstrækkeligt mange hedder, at ingen føler sig specielt 'udpeget'. For eksempel hedder færre end 400 Beate, så den går ikke, mens flere end 13.000 hedder Bodil, forklarer pressechefen.

Efter stormen Bodil i december evaluerede DMI, hvordan navngivningen havde fungeret. Og pressechefen var ovenud tilfreds.

- Ud fra kriteriet om, at vi gerne entydigt ville udpege det lavtryk, vi talte om, så var 'Bodil' er succes. Ingen var i tvivl om, hvad medierne eller meteorologerne mente, når Bodil blev bragt på banen. Vi fik selvfølgelig også kritik for at være både poppede og decideret dumme, men fra et kommunikationsmæssigt synspunkt kunne vi ikke være mere tilfredse.

Ligesom 'Bodil' er navnet 'Gorm', som det aktuelle bistre vejrfænomen er blevet døbt, ganske specielt i nutidens Danmark.

Ifølge Danmarks Statistik findes der herhjemme blot 940 mænd, der bærer navnet 'Gorm.'

Det hedder de danske storme

Allan: Ramte 28. oktober 2013. Kategori: Orkan 53,3 m/s (orkanstyrke). Konsekvens: 3 døde

Bodil: Ramte 5.-6. december 2013. Kategori: Orkan 44,2 m/s (orkanstyrke). Konsekvens: 1 død, oversvømmelser i Frederikssund og Jyllinge

Carl: Ramte 14. marts 2014. Kategori: Stormende kuling 32,0 m/s (styrke af stærk storm). Konsekvens: Øresundsforbindelsen lukket 80 minutter

Alexander: Ramte 12. december 2014. Kategori: Stormende kuling 29,5 m/s (styrke af stærk storm)

Dagmar: Ramte 9. januar 2015. Kategori: Storm 35,0 m/s (orkanstyrke)

Egon: Ramte 10. januar 2015. Kategori: Stærk storm 38,6 m/s (orkanstyrke). Konsekvens: Storebæltsbroen lukket i 14 timer

Freja: Ramte 7. november 2015. Kategori: Storm 34,6 m/s (orkanstyrke)

Kilde: Wikipedia

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.