Vi sidder i baglokalet, hvor jeg så ofte før har siddet med hans gode ven Johnny Madsen, men denne gang er det på en mere seriøs måde, og derfor har jeg et par sommerfugle, der basker lidt rundt i maven. Men Allan tager storsmilende imod fotografen og jeg, og efter kort tid er pulsen faldt til ro, og samtalen flyder let med den danske sanger, der om nogen med få ord formår at skabe langtidsholdbare historier, der overlever på trods af den hurtige udvikling indenfor musikgenrerne.
Musisk inspiration
Allan Olsen har spillet og sunget, siden han var 12 – 13 år, og har ikke som mange af sine kolleger en uddannelse, han har kunnet falde tilbage på, hvis musikken ikke faldt i publikums smag. Men han har igennem hele sit liv levet under en heldig stjerne, og har levet af sin musik. I dag har musikken den betydning for ham, at det kan give ham smør på brødet og give hans unger tøj på. Passionen for at spille kom, da han var ganske ung, og han har selv opfundet det univers, som sangene tager udgangspunkt i.
”Jeg er taknemmelig, hvis jeg får inspiration til en tekst. Det er oftest ting, der dukker op i min hukommelse, som brudstykker, jeg kan sætte sammen i et musisk puslespil”, siger Allan Olsen med et underfundigt smil.
Hans hjerne står aldrig stille og han er hele tiden opmærksom på de små inspirationer og tanker, der pludselig dukker op, og det kan være på de mærkeligste tidspunkter, hjernen spiller ham et puds.
” En gang stod jeg og tissede, og pludselig kom jeg til at tænke på de russiske soldater under den kolde krig. Tænk lige på, hvis man udover at være en soldat i krig, samtidig også var den soldat, der blev moppet af de andre. Ikke nok med at man er hjemmefra sin familie, men så skal man også stå model til de andres hån hver dag. Sådan noget kan jeg gå helt i selvsving over, og der kommer mange billeder på min nethinde. Så opfinder jeg mit eget univers og skriver en tekst om, hvordan det må have været.”
Ensom proces
Allan Olsens professionelle liv er opdelt i tre faser; skrive processen, pladeindspilningen og turne-livet.
”Selve det med at skrive teksterne og musikken er en ensom proces. Alt skal være perfekt, når jeg skal skrive, for ellers er jeg mester i at lave overspringshandlinger. Faktisk hader jeg at skrive, fordi det er det, jeg holder allermest af. Det kan godt være det lyder underligt, men det er sådan jeg har det,” siger han.
Sangene er som hans uægte børn, og de er nogle, der skal skrives.
Allan Olsen holder meget af at være i studiet og få arrangeret den musik, som han har brugt meget tid på at skrive. Det er der, man rigtig finder ud af, om det man har arbejdet med holder.
Den danske trobadur har mødt konstruktiv modstand. I sine unge år, lærte han at dukke sig for flasker, der kom flyvende mod scenen, og faktisk er han en gang blevet skudt efter med et haglgevær af en tosset færing. Det eneste der skete den gang var, at færingen blev sat i baren, og han fik først geværet igen, da han gik hjem.
Den konstruktive modstand har gjort Allan Olsen til den professionelle og dygtige underholder, som han er i dag. Til den efterfølgende koncert på Paletten i Viborg efter interviewet, var vi imponeret over hans morsomheder, og det var tydeligt at mærke, at foran os stod en yderst erfaren musiker, der kunne lægge hele den propfyldte udsolgte sal ned med latterkrampe.
Kærlighedens farve
Blå magenta er Allan Olsens fortolkning af kærlighedens farve, fordi den er fantastisk dyb, mørk, kærlig og lidt velouragtig. Kærligheden skal dyrkes, så den holdes i live.
Der er for Allan Olsen stor forskel på den dybe kærlighed, som har den smukke blå farve og så den kærlighed, man møder kl 4 lørdag morgen på Crazy Daisy. Kærlighed er en stor beslutning, og det er en svær beslutning at træffe i den tilstand man er i, når man står med sløret blik i Shotbaren på Crazy Daisy.
Netop den dybe kærlighed mener Allan Olsen på den ene side, man kan finde på Dating.dk, fordi man her kan mødes med ligesindede, og det er et fremragende alternativ for de, der ikke gider finde fulde kærester i byen eller for den sags skyld vil være medlem af en ornitologisk forening.
Empatiske Allan
Allan Olsen har en stor portion empati, og har altid haft nemt ved at sætte sig ind i andres menneskers følelser. Han er overbevist om, at det er noget, han har med hjemmefra. Han har læst en del om buddhismen, hvor målet for de buddhistiske munke blandt andet er at leve efter empati, næstekærlighed og nøjsomhed, og de vil bekæmpe vrede, misundelse og had. Det er vigtigt for munkene ikke at være angste i dødsøjeblikket.
”Buddhister tror på reinkarnation, og hvis de er angste i dødsøjeblikket, risikerer de at blive reinkarneret som eksempelvis et egern – altså som noget der er værre end det at være menneske. Derfor ser man heller ikke angst hos munkene i Burma lige nu. Deres blik er roligt, netop på grund af troen om reinkarnation. Det har jeg stor respekt og empati for”, siger Allan Olsen.
Den fabelagtige sangskriver er overbevist om, at hans mor lever efter de buddhistiske traditioner;
”Min mor er meget kærlig, hendes tilgang til andre er positiv, og hun er glad og givende. Men hun har sgu aldrig hørt om buddhismen, ” griner han.
Den empatiske evne bruger han også i sine sange, og det er det, der rører publikum, fordi de kan se de historier for sig, og kan associere med dem. Som lytter til hans sange, har jeg altid følt mig berørt af teksterne, fordi de viser en stor forståelse og kærlighed til de forskellige grupper af mennesker.
Kæresten Allan Olsen
Som partner er Allan Olsen ifølge eget udsagn meget omsorgsfuld, galant og opmærksom, hvilket han ligeledes tilskriver sin opdragelse. Men han kan også være irriterende, fordi han er en stor brokrøv, kan svømme over af selvmedlidenhed og er rastløs.
Rastløsheden kan jeg som interviewer nikke stor genkendelse til, for mens jeg taler med ham, rejser han sig tit fra stolen eller springer rundt i spørgsmålene, så han er svær at fastholde i længere tid af gangen.
Forelskelsen
Lige nu har han ikke en kæreste, men har, som han selv udtrykker det, kvinder i udvalg.
I Allan Olsens verden findes der flere typer af forelskelse, hvor en af dem er den fysiske forelskelse, som man bare må forfølge, selv om man ved, at den på sigt er dødsdømt. Men så er hans holdning, at man må tage det svære med det søde.
Forelskelsen kan også ligge i de små ting, når bare man kan mærke, at der er gnist. Det kan være en kvindes blik, et tic eller noget helt tredje.
”Jeg kan blive flygtig forelsket lige som min hundehvalp. Når jeg går tur med den, og den får øje på en hunhund, så bliver den straks forelsket, og mens jeg trækker af sted med den, piver den og sørger, lige indtil vi når rundt om det næste gadehjørne, hvor der er en ny hunhund. Sådan har jeg det også,” griner han.
Dating profil
Jeg bad Allan om at skrive sin egen Dating profil, hvis han ellers havde en profil på nettet. Den lyder sådan her;
”Konstant omrejsende, utilregnelig, selvoptaget, flyvsk mand søger tålmodig, gerne stum kvindelig partner med stor passion for at være hjemme. Gerne hundelufter. Kørekort med egen Chrysler 300 M ingen hindring”
Allan Olsen mener ikke, det kan gå galt, hvis han finder en kvinde, der kan lide at være hjemme, fordi han næsten aldrig selv er hjemme, og så ender det ikke i de evindelige spil, som par er så gode til at udsætte hinanden for, men som til gengæld er så opslidende.
Kærligheden bliver federe
Kærligheden bliver i følge Hr. Olsen ikke nemmere med alderen, men den bliver til gengæld federe og meget større. Det er noget helt andet at opleve kærlighed i den første tredjedel af livet, fordi det faktisk er her, man øver sig i at være menneske og uddanner sig. Når man så kommer til den 2/3 del af livet, så begynder det fede liv, fordi mange af brikkerne er faldet på plads. Med alderen lærer man nogle bedre fiduser til at holde på kærligheden, så på den måde bliver den ikke så skrøbelig som Crazy Daisy kærligheden, hvor man har valgt hinanden under nogle andre forudsætninger.
Derfor gik jeg fra interviewet med stort mod og lyst til at fylde 40, for da må kærligheden virkelig være fantastisk!
Første gang publiseret på Dating.dk