Alicia (7) og Jasmina (5) fundet igen
Hjælp politiet med at finde to savnede søstre
Jasmina til venstre og Alicia til højre
Jasmina til venstre og Alicia til højre Foto: Privat/Københavns Politi


OBS! KØBENHAVNS POLITI KAN NU FORTÆLLE, AT DE TO PIGER ER FUNDET IGEN.

"En borger har fundet de to piger og er taget på Station Bellahøj med dem. De er begge to i god behold. Tak for hjælpen," skriver politiet på Twitter.

______

Københavns Politi beder nu offentligheden om hjælp i sagen om to forsvundne søstre.

Der er tale om to søstre: Jasmina på fem år og Alicia på syv år.

Det skriver Københavns Politi på det sociale medie Twitter.

De er sidst klokken 09.00 på legepladsen ved Stærevej i København NV.

Alicia har en lyserød kjole med sorte hjerter på, ligesom hun har lyserødt hår.

Jasmina er cirka 145 centimeter høj, spinkel af bygning, har lysebrunt/blond hår og har lilla bukser, lilla bluse og røde sko på.

Hvis du ved noget om sagen, bedes du ringe til Københavns Politi på telefon 114.

Desuden oplyser politiet, at der er iværksat en eftersøgning med hunde og patruljer.

Her er det Alicia på syv år med lyserødt hår. Foto: Privat/Københavns Politi

Her er det Jasmina på fem år. Hun er  cirka 145 centimeter høj og har lysebrunt/blond hår. Foto: Privat/Københavns Politi

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.