Alexandras køber afsløret: Gav 23 mio for huset
Den stinkerige Coloplast-arving, Louise Find, har købt Grevinde Alexandras pragtvilla i Københavns prestigefyldte ambassadekvarter
Grevinde Alexandra har scoret hele 23 millioner for sin villa.
Grevinde Alexandra har scoret hele 23 millioner for sin villa. Foto: Sophia Juliane Lydolph


Efter mere end et årti i den ikoniske luksusvilla på Østerbro, er grevinde Alexandra flyttet ud med de to unge prinser, Nikolai og Felix.

Det skabte overskrifter, da det viste sig, at villaen på hele 356 kvadratmeter var blevet solgt efter en liggetid på blot 55 dage, og at køberen ifølge tinglysningen blot var 23 år gammel. Det skriver BT i dag.

Svinedyr ungdomsbolig

Men det var ikke blot en hvilken som helst 23-årig, der kunne ligge 23 millioner for den tidligere prinsesses herskabsvilla. Louise Find er nemlig datter af arkitekt Benedicte Find, hvis forældre stiftede Coloplast i 1957, og arving til en af Danmarks største formuer, skriver BT.

Den unge arving er dog også selv ganske arbejdsom. Louise Find har ifølge BT sit eget designfirma, der producerer eksklusivt modetøj og smykker.

Alexandra vil tættere på byen

Grevinden fik den svulstige herskabsvilla ganske gratis i 2005, efter at hun var blevet skilt fra Prins Joachim. Men efter ti år er det nu slut for Alexandra med at slå sine folder i det eksklusive kvarter på Østerbro.

Det er nu ifølge BT ikke fordi, at grevinde Alexandra længes efter den friske landduft. Derimod vil hun tættere på byen. Tidligere på sommeren flyttede hun nemlig ind i en fornem herskabslejlighed på 300 kvadratmeter på Store Kongensgade.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.