Alexandra i biffen med Mary
Det to tidligere svigerinder var onsdag aften i biografen.
Både Alexandra og Mary var til premiere på filmen 'Concussion'.
Både Alexandra og Mary var til premiere på filmen 'Concussion'. Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Scanpix


Grevinde Alexandra og kronprinsesse Mary tilbragte begge onsdag aften i biografens mørke, da de var til forpremiere på filmen 'Concussion' i Imperial Biograf i København.

De to tidligere svigerinder ankom ifølge Billed-Bladet med et par minutters mellemrum. Om de delte popcorn eller i det hele taget sad ved siden af hinanden, melder historien ikke noget om, men de havde begge en god grund til at være der.

Filmen handler nemlig om en retsmediciner, der opdager, at amerikanske fodboldspillere pådrager sig varige hjerneskader af den hårde sport. Og da grevinde Alexandra er protektor for Parkinsonforeningen og kronprinsesse Mary har samme rolle for Hjernesagen og Hjerneskadeforeningen, var filmens fokus på hjernen en god anledning for de to til at promovere foreningerne. De tre foreninger er sammen med otte andre gået sammen i netværket 'Hjernen i fokus' for at skabe fokus på, at uge 11 er hjerneuge. 

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.