Alex Rasmussen sikrede sig en fornem sejr på 1. etape af Bayern Rundfahrt, da danskeren vandt en massespurt og kørte sig i løbets førertrøje.
Den 28-årige dansker, der kører for Garmin-Sharp, er vendt tilbage til cykelsporten dette forår, efter at han sidste år havde haft rod i sine whereabout-oplysninger og modtog en karantæne af den internationale cykelunion (UCI).
Danskeren blev i overensstemmelse med sin kontrakt hos Garmin-Sharp og holdets dopingpolitik fyret øjeblikkeligt.
Rasmussen er efter udstået karantæne vendt tilbage til det amerikanske cykelhold.
Bayern Rundfahrt hører ikke til blandt sportens helt store løb på World Touren, men er en del af Europe Tour.
/ritzau/