Avisen.dk
Nyhedsbrev | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her
DISCOUNT-JOB I ALDI

Aldi-røvere har frit spil: Nul video og alarm

Røveriplagede ansatte nægtes overfaldsalarmer – og videoovervågningen er kun til pynt. Ansatte opfordres i stedet til at slå alarm over deres telefoner - men dem må de ikke have på sig i arbejdstiden. I dag mødes Aldi-ledelsen med HK for at diskutere discountsikkerheden.

3. maj 2012 kl. 10:35
Start et spil på Spigo.dk
Spil
I mange Aldi-butikker advarer et skilt på døren om, at butikken er 
videoovervåget. Men det passer ikke, fortæller flere Aldi-medarbejdere 
uafhængigt af hinanden til Avisen.dk.
I mange Aldi-butikker advarer et skilt på døren om, at butikken er videoovervåget. Men det passer ikke, fortæller flere Aldi-medarbejdere uafhængigt af hinanden til Avisen.dk. Foto: Colourbox

Bærbare computere, GPS'er og digitalkameraer faldbydes i Aldi. Men den smarte elektronik er kun forbeholdt kunderne.

Aldi-ansatte i oprør
  • Den tyske discount-kæde Aldi åbnede sin første butik i Danmark i 1977, og har i dag 250 butikker.
  • Kæden har fra starten haft overenskomst med HK Handel.
  • I sidste uge satte Avisen.dk fokus på Aldi med en række artikler om urimelige arbejdsvilkår og underlige ansættelsesbetingelser.
  • Siden har Avisen.dk modtaget en lang række henvendelser fra tidligere og nuværende medarbejdere i Aldi.
  • Nogen vil være anonyme af hensyn til deres job, mens andre gerne lægger navn til.
  • Fælles for dem er, at de fortæller om en arbejdsplads, der ulmer af utilfredshed, vrede og frygt.

På trods af, at Aldi-butikker er blandt de supermarkeder, som hyppigst bliver udsat for overfald og røveri, har de ansatte hverken alarmknapper eller videoovervågning.

"Videokameraerne er kun til pynt, og alarmknapper er for stor en udgift. Hvis du spørger hvorfor, får du af vide, at det ikke er en del af Aldi's koncept," siger Eik Madsen, som blev udsat for et knivrøveri i Aldi i Odense, og i dag har søgt ly hos discountkonkurrenten Kiwi.

I sidste uge beskrev Avisen.dk, at Aldi-butikker bliver røvet så tit, at mange ansatte er bange for at komme på arbejde.

Så farligt er det: Ansatte slår alarm: Frygter røveri i Aldi

Nu fortæller flere nuværende og tidligere medarbejdere uafhængigt af hinanden, at lav bemanding og små butikker med lange åbningstider ikke er den eneste grund til, at butiksrøvere elsker Aldi-discount.

For eksempel fortæller en butikschef, der ønsker at være anonym, at butikkens vagtselskab tilbød at sætte en overfaldsalarm op, der kostede 5.000 kroner.

Skal slå alarm på mobilen

Ledelsen sagde nej, og foreslog i stedet, at de ansatte brugte deres mobiltelefon til at ringe til vagten, hvis de blev overfaldet.

"Det ville jo være som at vifte med en rød klud over for en voldelig eller ophidset person," fortæller han.

Se TV2's indslag om Aldi's discountsikkerhed her.

I øvrigt må de ansatte slet ikke have deres mobiltelefon på sig i arbejdstiden, så hvis de følger reglerne, skal de ud på kontoret for at få fat i en stationær telefon.

Samme butikschef fortæller, at der i hans butik er installeret 20 kameraer, som ikke er sluttet til.

Se listen over røverier: Så farligt er det at arbejde i Aldi

De mange røverier mod Aldi-butikker får HK Handel til at frygte for medlemmernes sikkerhed.

Ifølge faglig chef Kim Jensen er det kun et spørgsmål om tid, før et røveri får alvorlige konsekvenser.

I dag mødes HK Handel med Aldi's ledelse. Officielt som led i en dialog, der har stået på siden sidste sommer, men ifølge Avisen.dk's oplysninger har Aldi taget initiativ til mødet efter den sidste uges kritiske omtale.

Uanset anledningen, så står bedre sikkerhed ifølge HK Handel-formand Jørgen Hoppe meget højt på dagsordenen.

Arbejdstilsynet kræver alarm

Aldi's discountsikkerhed går stik imod anbefalingerne i deres egen brancheorganisation. Ifølge Dansk Erhverv er både alarmer og video nemlig med til at forebygge røverier.

"Vi ved, at øget overvågning og overfaldsalarmer virker," siger juridisk direktør Lars Alexander Borke.

Arbejdstilsynet har også flere gange gjort Aldi opmærksom på, at de skal gøre mere for at forebygge risikoen for vold og trusler mod ansatte i forbindelse med røverier.

Se Arbejdstilsynets påbud: Farligt at arbejde i Aldi

Ifølge tilsynschef Anne Therese Schultz-Petersen er det et krav, at der skal være en form for alarm, som gør det muligt for ansatte at få en hurtig og effektiv hjælp, hvis de er udsat for røveri.

Der er dog ingen krav om videoovervågning.

"Videoovervågning er mindre afgørende for forebyggelsen af røveri. Det har primært betydning for opklaringsarbejdet, men bruges mange andre steder i branchen," siger hun.

Flere Aldi-ansatte fortæller, at de er instrueret i først at ringe til butikschefen, som derefter ringer til distrikschefen, som så ringer til politiet, hvis butikken bliver røvet.

Kræver psykisk førstehjælp

Anne Therese Schultz-Petersen kan ikke ud fra Avisen.dk's oplysninger vurdere, om denne procedure er i strid med kravet om et alarmsystem, der sikrer hurtig og effektiv hjælp.

Hun understreger, at det kommer an på en konkret vurdering, om sikkerheden i den enkelte Aldi-butik er god nok.

"Arbejdstilsynet tillægger det størst betydning, om de ansatte umiddelbart kan få psykisk førstehjælp," siger tilsynschefen.

Ifølge Aldi-medarbejderne selv er der dog ikke meget hjælp at hente hverken under eller efter et røveri.

Kaldt på arbejde dagen efter røveri

I personalestuen i Aldi i Ringe hænger et opslag, hvor ansatte opfordres til at tale med kollegerne, hvis de har været udsat for røveri eller aggressive kunder.

"Hvilke kolleger? Man arbejder alene det meste af tiden," spørger Tina Ernstsen, der indtil for nylig var ansat i butikken.

I en anden butik fik en medarbejder fire timers psykologhjælp, men kun fordi han var blevet slået ned under røveriet, fortæller kolleger.

Er man 'kun' blevet truet med en pistol eller kniv, skal man til gengæld ikke forvente særbehandling.

"Jeg havde nogle kolleger, der blev udsat for røveri. De blev kaldt til status næste dag," fortæller en butikschef.

"Det er sgu ikke i orden," mener han.

Aldi-direktør svarer heller ikke på brev

Aldi-direktør Jan Lund har konsekvent ignoreret henvendelser fra Avisen.dk.

Hans sekretær oplyser, at Aldi-koncernen - og dermed Jan Lund, ikke anvender e-mail. Derfor modtog han i tirsdags et postet brev fra Avisen.dk med en række spørgsmål.

Avisen.dk har blandt andet spurgt ham, om det er korrekt, at der ikke findes alarmer eller videoovervågning i kædens butikker.

Han vælger fortsat at forblive tavs.

Se TV2's indslag om Aldi's discountsikkerhed her.

Opdateret

DISCOUNT-JOB I ALDI
NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
03.05-2012 | 10:42 af kent wieczorek
igen,i dette indlæg som kan læses på Avisen.dk/ringe ansættelse vilkår med fare for liv og lemmer,og ikke mindst det psykiske arbejdsmiljø,ER DE TIL AT ARBEJDE FOR ALDI KONCERNEN,UNDER DE KONTRAKTER OG VILKÅR/ DET MINDER IKKE BARE OM SLAVERI,DET ER UDNYTTENDE SLAVERI/DA ALDI KONCERNEN UDMÆRKET VED AT DER ER JOB MANGEL,SÅ PRØVER MAN F.... AT STAVNSBINDE DERES MEDARBEJDERE UNDER USLE VILKÅR,UDEN SIKKERHED FOR HELBRED OG PSYKE,/ DE BURDE SLET IKKE HAVE LOV TIL AT DRIVE SLAVE BUTIKKER HER I LANDET,DE SKULLE ALLE LUKKES PÅ STEDET,OG BETALE 2 års LØNNINGER TIL ALLE DE ANSATTE DER HAR OG ER PÅ SLAVE LIGENDE ANSÆTTELSE KONTRAKTER/ OG SÅ KUNNE DEN ALLER ØVERSTE LEDE"LSE ARBEJDE UNDER DE FORHOLD SOM DE HAR BUDT DERES KASSEASSISTENTER,OG ANDRE ALDI ANSATTE/ OG HER BURDE FAGFORENINGER OG ARBEJDSTILSYN TRÆDE TIL OG LUKKE HELE KONCERNEN/MEN HOV HVOR ER DEN STORE DYRE FAGFORENING HENNE I DENNE SAG,OG FOR DEN SAGS SKYLD ARBEJDSTILSYNET,NOGLE AF DEM MÅ S.. HAVE RØDE ØRER,DE BURDE JO HAVE SET OG HØRT OM DE USLE ANSÆTTELSE VILKÅR,MEN HVAD HAR DE GJORT FOR DEN STORE KONTIGENT SON KASSEDAMERNE BETALER TIL FAGFORENINGEN/ DE HAR HAFT DERES TID DE DANSKE FAGFORENINGER FOR NU KAN MAN SE AT DE ER IKKE DERES KONTIGENT VÆRD FOR IKKE AT TALE OM,AT DE HAR HAFT DERES TID;MEN DEN ER BLEVET FOR DYR OG INDVIKLET;OG MEGET HJÆLP I DENNE SAG OM ALDI,DE HAR MERE TRAVLT HVIS DET VAR DERES LOKALE SPISESTED SÅ SKULLE DE S.. NOK STÅ PÅ BARRIKADERNE MED STORE RØDE SKILTE OM IKKE AT BESØGE DET SPISESTED MEN OP I R.... MED ALDIS ANSATTE M.V.
 
03.05-2012 | 14:11 af Tina Ernstsen
Hej Kent... Jeg kan kun give dig ret i at Aldi absolut ikke er værd at arbejde for. Men da de ikke gør noget ulovligt, kan den "dyre" fagforening desværre ikke stille noget op. Hk har haft møde med Aldi, og skulle også indviteres til at deltage i et sikkerhedsmøde i Aldi, men Hk fik aldrig en dato.... HK HAR VÆRET KLAR OVER PROBLEMERNE OG HAR VÆRET IND OVER DER HVOR DE HAR HAFT MULIGHED IFLG. LOVGIVNINGEN.
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites