To forskellige skovbrande truer op mod 700 hjem i det nordlige Californien, og 250 af disse er allerede blevet evakueret af myndighederne.
De to store skovbrande begyndte d. 11. august, antændt af lynnedslag, og lige siden har brandvæsenet i Californien forsøgt at få kontrol over brandene, hvilket dog ikke er lykkedes i løber af snart tre uger.
De californiske myndigheder har ellers sat 2.100 brandfolk ind i området, hvor de får assistance af 19 helikoptere, der skal bekæmpe brandene.
Til gengæld har slukningsarbejdet fået lidt bedre omstændigheder i løbet af de sidste par dage, hvor temperaturerne i området er faldet, og den varme, tørre vind har aftaget, hvilket giver håb om endelig at komme de truende skovbrande til livs, inden flammerne opsluger de mange amerikanske hjem.