Alarm afblæst: Nordmand har ikke ebola
En nordmand, der har været i Sierra Leone, er testet negativ for ebola på sygehus i Bergen.
Mindst 9000 mennesker er indtil videre døde af under det seneste ebola-udbrud i Vestafrika. Flere end 22.000 er blevet smittet.
Mindst 9000 mennesker er indtil videre døde af under det seneste ebola-udbrud i Vestafrika. Flere end 22.000 er blevet smittet. Foto: POLITIKEN Mads Nissen //POLFOTO


En nordmand, som man frygtede, var smittet med ebola, er nu testet negativ og er altså ikke smittet, oplyser hospitalet.

Patienten skal dog blive på hospitalet endnu et stykke tid i tråd med retningslinjerne fra Folkehelseinstituttet, skriver nyhedsbureauet NTB.

Der er tale om en mand, der har været i det vestafrikanske land Sierra Leone, og som efter at være kommet hjem har udvist symptomer på at være smittet med ebola, men som altså nu kan ånde lettet op.

Sygehuset i Bergen aktiverede lørdag aften sit ebola-beredskab.

Manden havde ikke opholdt sig i Sierra Leone for at arbejde som sygeplejerske eller læge som så mange andre nordmænd.

En kvindelig norsk læge blev sidste år også smittet med ebola, da hun arbejdede for Læger uden Grænser i det vestafrikanske land. Hun blev erklæret rask i oktober.

I Danmark har der også flere gange været mistanke om, at personer, der var vendt hjem fra Vestafrika, var smittet med ebola. Men hver gang har det indtil nu været falsk alarm.

Indtil videre har mindst 9000 mennesker mistet livet til den dødelige sygdom, imens flere end 22.000 mennesker er blevet smittet især i Vestafrika.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.