Akuttelefon bliver 9 millioner dyrere end forventet
Den 1813-akuttelefon modtager nu en ekstra telefonregning på ni millioner fra TDC. Den kan Region Hovedstaden lægge til ekstra regning 6 millioner for det høje forbrug af vikarer.
En ekstra regning på ia lt 15 millioner lander i skødet på region Hovedstaden for den nye 1813-akuttelefon.
En ekstra regning på ia lt 15 millioner lander i skødet på region Hovedstaden for den nye 1813-akuttelefon. Foto:Scanpix


Det har været svært for borgerne at komme igennem til den nye 1813-akutelefon, hvilket har betydet, at borgerne har måttet vente længe i kø, skriver Berlingske.dk.

Det kommer nu til at koste en ekstra telefonregning på hele 9 millioner kroner, og da man har besluttet at det skal være gratis for borgerne at benytte den nye akuttelefon, lander regningen hos Region Hovedstaden:

"Det er vanvittigt, at det ikke har været indarbejdet på forhånd. Ni mio. kr. er mange penge at skulle snige ind i et budget. Jeg synes også, at det virker til at være et meget højt beløb, og derfor håber jeg også, at man vil gå i forhandlinger med TDC om at få det reduceret," siger Mette Abildgaard (K), der er medlem af forretningsudvalget, til Berlingske.dk.

Den ekstra regning kommer ikke som den første, for det høje forbrug af vikarer har i forvejen sendt budgettet i minus med 5 millioner.
De mange vikarer er hentet ind, fordi det har vist sig at være svært at finde det fornødne antal medarbejdere til at drive ordningen.

Særligt hos lægerne har det været svært, da mange her har været decideret modstandere af den nye akuttelefon.

Ordningen er oprettet som en erstatning for lægevagten og har derfor haft et tilsvarende budget på 155 millioner kroner, hvilket altså er blevet oversteget med i alt 15 millioner kroner.

Der lægges nu op til at øge budgettet til akuttelefonen med 11 millioner kroner i håb om, at det vil kunne bringe ventetiden ned på de forventede 3 minutter for 90 % af kunderne.

Kilde: Berlingske.dk

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.