Aktionærerne får glæde af større Nordea-overskud
Den nordiske storbank tjente flere penge i 2014, og det resulterer i et større udbytte til aktionærerne.
- Vi leverer i 2014 et robust resultat med stabile indtægter, lavere omkostninger og forbedret kreditkvalitet, konstaterer koncernchef Christian Clausen i en børsmeddelelse.
- Vi leverer i 2014 et robust resultat med stabile indtægter, lavere omkostninger og forbedret kreditkvalitet, konstaterer koncernchef Christian Clausen i en børsmeddelelse. Foto: Francis Joseph Dean/FRANCIS DEAN/DEANPICTURES


Nordea er kommet ud af 2014 med en fremgang i overskuddet, og det kommer aktionærerne til gode.

Storbankens årsregnskab viser et overskud på 4324 millioner euro, og det er en fremgang på fem procent i forhold til året før.

Det kommer aktionærerne til gode, i det der for 2014 udbetales et udbytte svarende til 0,62 euro pr. aktie. Det er betydeligt mere end sidste år, hvor udbyttet lød på 0,42 euro pr. aktie.

- Vi leverer i 2014 et robust resultat med stabile indtægter, lavere omkostninger og forbedret kreditkvalitet, konstaterer koncernchef Christian Clausen i en børsmeddelelse.

Ser man bort fra en række engangsposter er resultatet 4481 millioner.

- Vi forbedrer dermed det ordinære resultat med ni procent på trods af udfordrende markedsforhold præget af lav vækst, lave renter og øgede geopolitiske spændinger, påpeger Christian Clausen.

Hvad angår indeværende år bliver banken nødt til at stramme sig ekstra an, hvis man skal levere et tilsvarende resultat, forudser koncernchefen.

- For 2015 er vi forberedt på endnu et år præget af lav vækst, lave renter og en ændret kundeadfærd.

- Vi vil derfor fortsætte med at levere på vores plan med øget omkostnings- og kapitaleffektivitet for at sikre vores stærke finansielle fundament, siger han.

Nordeas samlede nedskrivninger på udlån var 534 millioner euro, hvilket er 201 millioner euro mindre end året før. Det svarer til en forbedring på 27 procent.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.