Af Lisbeth Madsen, Traffic Center, Aller Media
En undersøgelse af mænds og kvinders næsevækst er blevet offentliggjort i tidsskriftet American Journal of Physical Anthropology, og her mener forskerne at kunne konkludere, at mænd simpelthen har brug for at kunne suge mere ilt ind end kvinder. Det skriver LiveScience.com.
Her er fem overraskende ting ved mænd, der tænder kvinder: Se mere på Q.dk
Undersøgelsen, der er blevet udført fra University of Iowa, tog udgangspunkt i 18 piger og 20 drenge, som blev fulgt fra de var tre år gamle og mere en tyve år frem. Forskerne tog bl.a. røntgenbilleder af deltagerne ligesom de lavede andre fysiske undersøgelser af dem.
Først i ungdommen vokser drenge fra piger
Det viste sig ved sammenligninger af de to køn, at næserne havde samme størrelse, mens deltagerne var børn. Men omkring den sene pubertet begyndte drengenes næser at overhale pigernes. Dette stemte overens med, hvornår den maskuline krop begyndte at få brug for mere ilt end den feminine. I alt voksede drengenes næser sig i gennemsnit ti procent større end pigernes.
Derfor må du aldrig rense ører med en vatpind: Læs hvorfor på Søndag.dk
Større muskler kræver mere ilt
Når mænd har brug for mere ilt end kvinder, så skyldes det, at mænd generelt har en større muskelmasse.
Forskerne forklarer, at drengenes og mændenes øgede næsevækst stemmer overens med deres forstørrede behov for at få ilt til kroppen.
En mindre undersøgelse
Selvom undersøgelsen er en mindre af sin slags med under fyrre deltagere, så mener forskerne alligevel, at resultaterne er fuldt gyldige, da det er almindeligt anerkendt, at mænd har større næser end kvinder. Det betyder, at der er stor sandsynlighed for, at resultaterne kan behandles som en generel betragtning.
Inger Støjberg: Johanne Schmidt-Nielsen er et dejligt menneske: Læs mere på Femina.dk