Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

AGK-hovedsponsorer garanterer: Vi betaler

AG København har opbakning fra fire af klubbens hovedsponsorer på trods af den usikre situation.

17. juli 2012 kl. 13:53 (opdateret kl. 14:08)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Der har ikke været meget at juble over den seneste uge i AG København. I dag kom der dog lidt.
Der har ikke været meget at juble over den seneste uge i AG København. I dag kom der dog lidt. Foto: KRABBE, LARS / POLFOTO
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Kriseramte AG København skal ikke bekymre sig om, at håndboldklubbens største sponsorer lukker for hanen og stopper indbetalingerne til AGK-kontoen.

I hvert fald fortæller de fire hovedsponsorer, som Ritzau har været i kontakt med, at de holder sig til deres aftaler. Der er i alt fem hovedsponsorer.

Klubbens direktør Søren Colding siger ellers tirsdag til Jyllands-Posten, at dele af den store sponsorkreds holder indbetalingerne til AGK tilbage, men der er altså sandsynligvis ikke tale om nogen af de helt store bidragydere.

- Vi har en supergod aftale, og den lever vi op til til punkt og prikke og gerne mere til, siger administrerende direktør i Hummel, Søren Schriver.

Også tre andre hovedsponsorer Det Faglige Hus, Borup Kemi og Krifa har i sinde at fortsætte betalingerne til AGK, fortæller de til Ritzau.

- Vi har en aftale med AG København, der løber indtil sommeren 2013, og den har vi tænkt os at følge til punkt og prikke, siger Jesper Wengel, der er topchef i Krifa.

Fra administrerende direktør i Borup, André Willers-Madsen, lyder samme toner.

- Alle de store betaler nok det, de skal. Jeg er rigtig fortrøstningsfuld, siger direktøren.

Det er AGK-ejer Jesper Nielsens exit, der har gjort fremtiden usikker i københavnerklubben.

Men hos Hummel mener man på ingen måde, at de regerende danske håndboldmestre er blevet mindre attraktive som sponsorat. Tværtimod.

- AG København er sandsynligvis det bedste sponsorat, der findes i kongeriget i øjeblikket.

- Den klub formår at gøre det, som intet andet hold - og her taler jeg inklusive FC København og landshold - formår at gøre. De er både hamrende professionelle, og de kan alt det med følelserne samtidig. Det fås ikke bedre, siger Søren Schriver.

Det har ikke været muligt at få kontakt til Apollo Rejser, der er den femte og sidste hovedsponsor i klubben.

Læs også: AG København er gået konkurs

Læs også: Tvangsnedrykning truer AG København

Læs også: Gul fagboss forgyldt i dobbeltspil

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites