AGF præsenterer ny sportschef
Fodboldklubben AGF fortsætter sin oprustning. Fredag vil klubben præsentere sin nyansatte sportschef.
Fodboldklubben AGF fortsætter sin oprustning. Fredag vil klubben præsentere sin nyansatte sportschef.
Fodboldklubben AGF fortsætter sin oprustning. Fredag vil klubben præsentere sin nyansatte sportschef. Foto: JOACHIM LADEFOGED/POLFOTO


Den tidligere superligaklub AGF fortsætter sin oprustning med henblik på at vende tilbage til dansk fodbolds bedste række.

Fredag klokken 11 vil klubbens relativt nye direktør Jacob Nielsen præsentere AGF's nye sportschef.

AGF har været uden en mand på posten siden Brian Steen Nielsen blev fyret fra jobbet i maj.

Århus Stiftstidende og flere andre medier skriver, at den nye sportschef er Jan Laursen, som havde stor succes i samme job i FC Nordsjælland. Her forlod Laursen jobbet efter en længere stress-relateret sygemelding.

Jan Laursen har også godt kendskab til AGF's cheftræner Morten Wieghorst. De to arbejdede sammen i FC Nordsjælland i en årrække.

AGF ligger lige nu nummer fire i 1. division med 22 point for 15 kampe. Klubben har otte point op til de to oprykningspladser til Superligaen.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.