Avisen.dk
Nyhedsbrev | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Afviser at udlevere Olivers far til Østrig

Justitsministeriet har nu truffet afgørelse i sagen om Olivers far, der hentede sin søn i Østrig i april. Han bliver i Danmark.

11. juni 2012 kl. 16:22
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Danmark vil ikke udlevere dansk mand til retsforfølgelse i Østrig efter børnesag.
Danmark vil ikke udlevere dansk mand til retsforfølgelse i Østrig efter børnesag. Foto: Colourbox

Justitsministeriet har netop afgjort, at de ikke vil udlevere Olivers far, Thomas Sørensen, til straffeforfølgning i Østrig.

Justitsministeriet har nemlig vurderet, at den børnebortførelse som Thomas Sørensen er sigtet for i Østrig, til dels også er begået i Danmark.

Og i Danmark er det ikke strafbart, da Thomas Sørensen har fået tilkendt forældremyndigheden over Oliver.

Justitsministeriet har altså besluttet at afslå den østrigske anmodning om udlevering

Thomas Sørensen hentede sin søn Oliver i hans børnehave i Østrig tirsdag den 3. april 2012. Det gjorde han, da han ikke følte, at Østrig behandlede sagen retfærdigt, idet Østrig nægtede at udlevere Oliver til sin far.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
12.06-2012 | 14:10 af Nanna Gersov
Justitsministeriet meddelte i går i en pressemeddelelse, at Danmark nægter at udlevere Thomas Sørensen til Østrig, selv om han har bortført sin søn Oliver fra moderen Marion Weilharter i Østrig med magt og Østrig har krævet ham udleveret til retsforfølgelse. Derved opfører Danmark sig som en røvernation, som ikke respekterer lov og ret i andre EU-lande.

Moderen forlod Danmark 17.7.2010 sammen med den dengang 3-årige Oliver fuldt lovligt og havde den fulde forældremyndighed. Men ved fiksfakserier og en skrivefejl vedrørende udrejsedatoen, fik faderen efterfølgende fuld forældremyndighed 21.12.2010 og 23.12.2010 - dvs. da mor og søn fuldt lovligt befandt sig i Østrig. Der var også lige en børnehaveleder, som blev brugt til at hævde, at faderen var den primære omsorgsperson for Oliver!

Men hvorfor gav Danmark forældremyndigheden til faderen til en 3-årig, når dennes mor altid har taget sig godt af sin søn? Var det til barnets bedste?

Man kriminaliserede moderen, så hun ikke kunne komme til Danmark og stadig ikke kan komme her.

Var det til barnets bedste?

Nu har faderen brugt den uretfærdige forældremyndighed, han fik i Danmark, til at bortføre barnet, som i mellemtiden er blevet 5 år.

Var det til barnets bedste?

Og nu vil Danmark ikke udlevere faderen til rettergang i Østrig, hvilket betyder, at faderens sag ikke afsluttes og han og Oliver ikke kommer til Østrig.

Takket være Danmarks idioti er moderen nødt til at holde sig væk fra Danmark og faderen fra Østrig.

Drengen er dømt til kun at vokse op i Danmark hos sin far og uden kontakt med sin mor.

Retten til begge forældre er blevet berøvet denne dreng.

Hvis det danske retssystem ikke havde stjålet moderens retmæssige forældremyndighed, ville Oliver have bevaret muligheden for at have samvær med begge forældre. Han ville have boet i Østrig, men ville have besøgt Danmark på ferier og faderen ville have haft mere samvær i Østrig, hvis ikke han havde valgt at bekrige sin ekshustru med de danske myndigheder i ryggen.

Mere debat om Oliver-sagen på http://www.femininfremtid.dk
 
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites